Landbrugskrisen

35 kun har 0„. Kilometer Jernbane, har vi 5,4, Frankrig 7,Or Tyskland 8,0 og Storbritanien 10,0 Kilometer Jernbane for liver 100 Kilometer Land. Men en direkte Sammenstilling mellem den handels- politiske Betydning af de russiske Baner og det civiliserede Europas, er ganske vildledende. Thi dels er ved de førstes Anlæg det økonomiske Hensyn modificeret af det strategiske,, og hvad der er langt væsenligere, de russiske Baners Op- land kan ingen Sammenligning taale med Banernes i Vest- europa paa Grund af det under alt europæisk Begreb staaende russiske Vejvæsen. Paa Hundreder af Kilometer Land ere Vejene ikke andet end Spor, som man kan se dem paa de jyske Heder, hvor Vejbredden kun bestemmes af det Stykke, den næste Vogn vil indtage af Marken. Men dette umuliggjør i alle Fald i den saakaldte sorte Jords Egne al Kjørsel, naar det har regnet nogle Dage. Om Vinteren derimod, naar Sneen har gjort Sporet jævnt og haardt, kan det atter befares. Af egentlige Chausseer havde hele det europæiske Rusland — Polen undtagen — i 1878 kun 6928 Kilometer, og i 1888 endnu mindre, nemlig kun 5528 Kilometer. Denne Tilbagegang skyldes Chauseernes For- fald, der ikke holdes tilbage, fordi man netop af Hensyn til Landbruget vil erstatte dem med smalsporede Baner, hvis Anlæg i mange Egne er billigere og som kunne trans- portere Produkterne hurtigere. Men alt dette er endnu kun i sin Barndom, og Mangelen paa Veje gjør, at de Gebeter, fra hvilke Kornet nu kan bringes i Handelen, ere forholdsvis meget begrænfi- sede. Imidlertid arbejdes der rastløs paa at udvide Sam- lærdselsmidlerne. I samtlige Guvernementer undersøger Regje- ringen, hvor de smalsporede Linier skulle lægges, hvilke det er dens Hensigt at bygge i stor Maalestok. Medens det saakaldte Mariekanalsystem, der forbinder Wolga med Newa, transporterer Produkterne fra Wolgagebetet til Østersøen, saa var det indre System: Don, Dniepr og Dniester, der forbinde det sorte Hav med Østersøen, forsømt. Der er nu projekteret et storartet Kanalsystem mellem- Østersøen og Sortehavet — Riga—Cherson — benyttende Floderne Düna, Beresina og