Landbrugskrisen

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1896

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 122

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
36 Dnieper. Man vil her faa en Vandvej af 1600 Kilometers Længde, 65 Meters Bredde paa det smalleste Sted og over- alt 8,5 Meters Dybde, elektrisk belyst om Natten og i det Hele forsynst med alt, hvad moderne Teknik kan skaffe tilveje til Lettelse for Handel og Skibsfart. Overalt i hele Riget, hvor der findes Knudepunkter ior Kornhandelen eller Stabelpladser for Kornet, indrettes Elevatorer og Siloer. Men hvor hurtig denne Udvikling end finder Sted, saa er det dog vitterligt, at Rusland har formaaet at præ- stere ‘/3 af hele Kornindførselen i samtlige indførende Lande med Samfærdselsmidler, der kun var i deres Barndom. Men dette Moment er ikke det eneste, der kommer i Betragtning. Et andet er Driften af det russiske Landbrug. Her staar man overfor aldeles forældede Forhold. Medens i det europæiske Rusland 117 Mill. Hektar ejes af Bønder, tilhøre 73 Mill. Hektar Adelige. Paa disses Godser er Driften taalelig og mange Steder vidt fremskreden, men paa Bondejorden er den som her før Bondeløftelsen. Trevangsbruget er herskende, Kvæg- bestanden slæbes kun modvilligt med for at forsyne Hus- holdningen med Mælk, paa Stepperne bruges Gjødningen som Brændsel, og hvad der er det værste ved det Hele, den russiske »Mir«, ?: Sognets kommunistiske Fælleseje og Fællesdrift af Jorden, hindrer al Fremgang. Som i de gamle Germaners Tid fordeles Jorden aarlig med en Strim- mel i liver Ager til hver Familie, og fælles Overdrev — Græsgang —. Ingen kan drive sin Jord anderledes end Naboen og Ingen gider gjøre andet end det Nødtørftigste, fordi man Aaret efter skal af med sin Strimmel. Hertil kommer Bondens frygtelige Forgjældethed, dels gjennem Skatterne, dels gjennem et Plyndringssystem, der her som i Argentinien drives eller rettere er dreven paa Grundlag af den svingende Kurs paa Papirrublen. Stepniak beskriver Bondens I ilstand som Følge af disse Forhold haarrejsende. Hans bekjendte og interessante Bog er tenden- tiøs, men naar man véd dette, lige lærerig, fordi den Ret- ning, han peger i, er rigtig. Man behøver kun at trække