Landbrugskrisen
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1896
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 122
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
Dnieper. Man vil her faa en Vandvej af 1600 Kilometers
Længde, 65 Meters Bredde paa det smalleste Sted og over-
alt 8,5 Meters Dybde, elektrisk belyst om Natten og i det
Hele forsynst med alt, hvad moderne Teknik kan skaffe
tilveje til Lettelse for Handel og Skibsfart.
Overalt i hele Riget, hvor der findes Knudepunkter
ior Kornhandelen eller Stabelpladser for Kornet, indrettes
Elevatorer og Siloer.
Men hvor hurtig denne Udvikling end finder Sted,
saa er det dog vitterligt, at Rusland har formaaet at præ-
stere ‘/3 af hele Kornindførselen i samtlige indførende
Lande med Samfærdselsmidler, der kun var i deres Barndom.
Men dette Moment er ikke det eneste, der kommer i
Betragtning. Et andet er Driften af det russiske Landbrug.
Her staar man overfor aldeles forældede Forhold.
Medens i det europæiske Rusland 117 Mill. Hektar
ejes af Bønder, tilhøre 73 Mill. Hektar Adelige.
Paa disses Godser er Driften taalelig og mange Steder
vidt fremskreden, men paa Bondejorden er den som her
før Bondeløftelsen. Trevangsbruget er herskende, Kvæg-
bestanden slæbes kun modvilligt med for at forsyne Hus-
holdningen med Mælk, paa Stepperne bruges Gjødningen
som Brændsel, og hvad der er det værste ved det Hele,
den russiske »Mir«, ?: Sognets kommunistiske Fælleseje og
Fællesdrift af Jorden, hindrer al Fremgang. Som i de
gamle Germaners Tid fordeles Jorden aarlig med en Strim-
mel i liver Ager til hver Familie, og fælles Overdrev —
Græsgang —. Ingen kan drive sin Jord anderledes end
Naboen og Ingen gider gjøre andet end det Nødtørftigste,
fordi man Aaret efter skal af med sin Strimmel.
Hertil kommer Bondens frygtelige Forgjældethed, dels
gjennem Skatterne, dels gjennem et Plyndringssystem, der
her som i Argentinien drives eller rettere er dreven paa
Grundlag af den svingende Kurs paa Papirrublen. Stepniak
beskriver Bondens I ilstand som Følge af disse Forhold
haarrejsende. Hans bekjendte og interessante Bog er tenden-
tiøs, men naar man véd dette, lige lærerig, fordi den Ret-
ning, han peger i, er rigtig. Man behøver kun at trække