Landbrugskrisen

37 noget fra, som naar lian erklærer, at den, der laaner en russisk Bonde paa 100 pCt., anses for en Menneskehedens A elgjører, eller at Skatter og Afgifter ifølge en kejserlig Undersøgelseskommission af 1871 androg for Statsbønder •l,r) pGt. af Nettoudbyttet, men for Privatbønder 198 pCt. af Nettoudbyttet gjennemsnitligt. Det sidste mærkelige Tal torklarer han derved, at Parcellerne ere for smaa til at op- tage Familiens hele Arbejdskraft, og at Resten af, hvad den skal aflevere udover Parcellens hele Nettoudbytte, skaffes tilveje ved privat Arbejde. Dette maa dog vistnok være overdrevent selv for 1871, thi var det sandt, tvivle vi om, at selv en russisk Sejglivethed vilde kunne overleve saa- danne Tilstande. Men der er officielle Vidnesbyrd nok om, at Tilstanden ci elendig. Den nuværende Domæneniinister Jermolow ud- taler sig i et Skrift af 1891 i stærke Udtryk om den, og Spørgsmaalet er nu, hvad der fra Regjeringens Side gjøres paa dette Punkt. Det er paa ingen Maade lidt. Først og fremmest gjæl- der det at skille den russiske Bonde fra hans højt elskede der i Bund og Grund ødelægger ham, om intet andet gjør det. Men man forstaar, hvad det vil sige, at ophæve Jordfæl] esskabet til 117 Millioner Hektarer Land. I Sandhed en Kæmpeopgave. Imidlertid søger man over- alt at komme til Forstaaelse med Sogneforstanderskaberne. Men det gjælder at anbringe de Overflødige. Man koloni- serer da i vid Udstrækning paa de frugtbare sibiriske Egne, og i 1882 er den saakaldte »Bondebank« oprettet, der paa gode \ ilkaar skaffer Bønder Penge til Overtagelsen af ud- stykket Jord fra Godser, der i ikke ringe Tal komme under Hammeren eller overtages af Staten. Denne Bank skal ha\e stiftet overordentlig megen Nytte baade for Bønder og Godsejere. Men et andet Skridt har den russiske Regjering gjort, der vil faa de mest indgribende Virkninger ikke alene paa den russiske Bonde, men paa Verdensmarkedet, og som derhos tilstopper den Kikle til Elendigheden, der paa en Gang gjorde enhver Modforanstaltning unyttig og hvis