Landbrugskrisen

 72 5 s hertil kommer Øgelse og Bedring af Kreaturholdet, kan man betegne denne Drift, der fra et agerbrugteknisk Stand- punkt maa kaldes extensiv, som kapitalintensiv. Spørgsmaalet om Størrelsen af det Tab, Storbritanien har lidt ved, at et Areal, omtrent saa stort som Halvdelen af al dansk Landbrugsjord, er gaaet ud af Rotation og ud- lagt til permanent Græsgang, er naturligvis vanskeligt at af- gjøre. Men et meget væsenligt Moment til dets Besvarelse fremkommer, naar vi sammenstille Landets Kreaturhold med det forholdsvise Kreaturhold i et andet Land, f. Ex. Danmark, hvis Drift i det Hele maa betegnes som intensiv. Oplysning i saa Henseende giver Statistisk Tabelværk IV Række, Litr. C, Nr. 8, efter hvilket Kreaturstyrken i Danmrk — 1893 — pr. 100 Kilometer var 7120 Stkr., medens den i Storbritanien kun var 6136 Stkr. (Ved Kreaturstyrken forstaas Heste og Føl, Æsler, Hornkvæg og Kalve, Faar og Lam, Geder, Svin og Grise, alt reduceret til Stkr. Hornkvæg, idet man regner 1 Hest P/2, 1 Æsel = ’/2, 1 Stk. Hornkvæg 1, 1 Faar 1 Ged = i/10 og 1 Svin = x/< Stk. Hornkvæg.) Efter denne Angivelse skulde jo Storbritaniens Kreatur- styrke øges med omtrent x/6 før den forholdsvis kom paa Højde med vor. Imidlertid maa vistnok Statistisk Bureaus Grundlag for Sammenstillingen anses for uheldigt. Thi 100 Kilometer af et Land omfatter saavel Byareal som Landbrugsareal, og særlig et Land som Storbritanien med sine forholdsvis mange store og udstrakte Byer kommer til at staa uheldigt i denne Sammenstilling. Endnu uheldigere bliver Forholdet, naar man sammen- stiller Kreaturstyrken pr. 1000 Mennesker. Den var: i Storbritanien . . . 426 Stkr. i Danmark.........1214 » Eller Antallet af Hornkvæg pr. 1000 Mennesker. Det var: i Storbritanien . . . 203 Stkr. i Danmark_______ 754 »