Landbrugskrisen

73 Men atter lier er Grundlaget for Sammenligningen uheldigt, fordi Befolkningstætheden er højst forskjellig, (SOnl 122 )■ Sammenligningen bør formentlig gjøres mellem al Landbrugsjord og Kreaturbestanden paa begge Sider. Fore- tager man Beregningen paa dette Grundlag, idet vi reducere Faar og Svin til Hornkvæg og kalde Resultatet »den redu- cerede Kreaturstyrke«, stiller Forholdet sig betydeligt bedre. Det nævnte Areal udtrykt i Acre (1 Acre regnet til 3/i Td. Land) bliver nemlig: I Danmark (1888) .... c. 6,923,887 Ac. I Storbritanien (1894). . . 32,629,855 » eller med runde Tal henholdsvis 7 Mill, og 321/2 Mill. Acres. Hvad vi have kaldet den reducerede Kreaturstyrke var: I Storbritanien (1894) . . . 11,254,870 Stk. I Danmark (1893)........ 2,111,232 » Medens her altsaa den reducerede Kreaturstyrke i Stor- britanien er godt 5 Gange saa stor som i Danmark, er Stor- britaniens Landbrugsareal kun c. 4:3/4 Gang saa stort, og der skulde altsaa være Overvægt i Intencitet paa Storbritaniens Side, Dette viser sig dog ved nærmere Undersøgelse ikke at være Tilfældet. Thi den høje Kreaturstyrke i Storbritanien naas ved det forholdsvis meget store Faarehold — c. 26 Mill. Stk. — i dette Land. Men vil man benytte Besæt- ningen som Maalestok for Driftens Intencitet, maa man na- turligvis se bort fra Faaréholdet, naar dette er forholdsvis meget stort, fordi Faaret netop egner sig godt for extensiv Drift. Hvor Spørgsmaalet er om Besætning og intensiv Drift, er det naturligvis Hornkvæget, der er afgjørende, og tage vi dette og Svinene, der ogsaa have Betydning i For- holdet, saa faa vi i Storbritanien . . . 6,944,720 Stk. Danmark________ 1,903,473 » Da nu som anført Storbritaniens Landbrugsareal er c. 4;!/( Gang saa stort som Danmarks, skulde dets saaledes