Landbrugskrisen
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1896
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 122
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
Tabel XXXXIX.
Den i Tyskland forpagtede Jord i pCt. af Antallet
af Bedrifter i de enkelte Driftskategorier og i pCt.
af hver Driftskategoris samlede Areal.
pCt. af pCt. af Drifts-
Bedrifternes kategoriens
Antal. samlede Areal.
Parceller under 1 Hektar................. 29,8 33,-
Smaalodder — 1—10 Hektar...................... 5n 13,,
Mellemstore Bedrifter — 10—100 Hektar ... 2,4 6,7
Større og store Bedrifter over 100 Hektar... 20,7 22,4
Den første Tabel — XXXXVIII — lader strax ane, at
Jordfordelingen er uheldig. Thi ifølge den findes der af
godt ol/4 Mill. Bedrifter over 2,300,000 — 2,323,174 —,
der henhøre under de saakaldte Dvergbrug.
Disse Dvergbrug omfatte kun 2,4 pCt. af hele Tysklands
Landbrugsareal, ialt altsaa 764,855 Hektar. Paa hver Bedrift
kommer altsaa gjennemsnitlig c. 0,;. Hektar eller c. x/2 Td. Ld.
— Henimod Halvdelen af samtlige tyske Landbrug ere altsaa
paa gjennemsnitlig c. Td. Ld.
Se vi nu paa den sidste Driftsklasse med de »større
og store Bedrifter«, saa finde vi ogsaa her et Misforhold.
Denne Klasse, hvis Minimumsgrændse er Ejendomme paa
c. 181 Td. Ld., omfatter kun 24,804 Bedrifter af godt
5y4 Million o: knap x/2 — 0,47 — pCt. Men Klassen om-
fatter 24,4 pCt. af hele Landbrugsarealet, ialt 7,776,029 Hektar.
Gjennemsnittet af hver Ejendom er altsaa c. 31.3 Hektar eller
c. 567 Td. Ld.
I den ene Ende har vi altsaa over 2,300.000 Bedrifter
med gjennemsnitlig c. l/2 Td. Ld. hver, i den anden 24,804
Bedrifter med gjennemsnitlig c. 567 Td. Ld. hver. I Midten
findes en ganske overvejende Kategori med fra l,s til
18,i Td. Ld., og endelig en ringe Part — 12,40 pCt. af
samtlige Bedrifter, som vi vilde kalde Mellemstand, med fra
c. 18 til 181 Td. Ld. Det ses ved første Blik, at en saadan
Jordfordeling er uheldig, og det er selvindlysende, at Sagen
ikke bliver bedre derved, at det forholdsvis langt overvejende