Landbrugskrisen

81 Antal af Forpagtninger netop findes i disse to Driftsklasser — se Tabel XXXXIX —. Men trænge vi dybere ned i Forholdene, saa stiller Sagen sig langt værre, end det kan ses af de foran opførte Tabeller. Vi se nemlig da, at Stordriften i Tyskland saa at sige er samlet i et Hjørne af Landet nemlig i Preussens saakaldte 7 østlige Provindser — Pommern, Posen, Øst- og Vestpreussen, Brandenburg*), Schlesien, Provinsen Sachsen — og i begge Meeklenburgerne, hvor den ejer fra 27 pCt. — Provinsen Sachsen — til 61 pCt. — Mecklenburg Strelitz — af Landet. I de nævnte 7 østlige Provindser ejes mere end y3 af alt Land af forholdsvis faa Godsejere, og disse Provindser udgjøre nærmere Halvdelen end Trediedelen af hele Tysk- land — 226,962 Kilometer af 540,423 H Kilometer, Berlin fraregnet —. Det forholdsvis ringe Antal af 1882 Ejere — juridiske Personer medregnede —, hvis Godser ere over 1000 Hektar, eje med Skov og Landbrug 30,22 pCt af disse Provindsers hele Kulturflade, og 158 Ejere med Godser paa mere end 5000 Hektar, eje tilsammen 7,79 pCt. af Provindsernes Skov- og Landbrugsareal. Kommer nu hertil en fortvivlet historisk Overlevering i social som i økonomisk Henseende, en i det Store og Hele daarlig sandet Jord, der ifølge sin daarlige Beskaffenhed paatvinger Ejeren Korndrift som Basis, i vid Udstrækning Mangel paa Kapital, ganske elendige Arbejderforhold og endelig en Stand af Ejendomsbesiddere, der indtage en gan- ske særlig social og politisk Stilling, af Grunde, der væsenlig ligge udenfor deres Stilling som Landmænd, saa vil man forstaa, at vi her staa overfor en Kombination af uheldige Omstændigheder, der mange Gange forstærker Virkningen af Landbrugskrisens almindelige Aarsager, som gjør, at en Sammenligning med vore Forhold slet ikke kan drages, og som i Jet østlige Tyskland drager Landbrugsspørgsmaalet sammen til en gordisk Knude, der ikke kan løses, men maa hugges over. *) Her og i de følgende Bemærkninger holdes 'Berlin udenfor. 6