Landbrugskrisen
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1896
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 122
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
Antal af Forpagtninger netop findes i disse to Driftsklasser
— se Tabel XXXXIX —.
Men trænge vi dybere ned i Forholdene, saa stiller
Sagen sig langt værre, end det kan ses af de foran opførte
Tabeller. Vi se nemlig da, at Stordriften i Tyskland saa at
sige er samlet i et Hjørne af Landet nemlig i Preussens
saakaldte 7 østlige Provindser — Pommern, Posen, Øst- og
Vestpreussen, Brandenburg*), Schlesien, Provinsen Sachsen —
og i begge Meeklenburgerne, hvor den ejer fra 27 pCt. —
Provinsen Sachsen — til 61 pCt. — Mecklenburg Strelitz
— af Landet.
I de nævnte 7 østlige Provindser ejes mere end y3 af
alt Land af forholdsvis faa Godsejere, og disse Provindser
udgjøre nærmere Halvdelen end Trediedelen af hele Tysk-
land — 226,962 Kilometer af 540,423 H Kilometer,
Berlin fraregnet —. Det forholdsvis ringe Antal af 1882
Ejere — juridiske Personer medregnede —, hvis Godser ere
over 1000 Hektar, eje med Skov og Landbrug 30,22 pCt
af disse Provindsers hele Kulturflade, og 158 Ejere med
Godser paa mere end 5000 Hektar, eje tilsammen 7,79 pCt.
af Provindsernes Skov- og Landbrugsareal.
Kommer nu hertil en fortvivlet historisk Overlevering
i social som i økonomisk Henseende, en i det Store og
Hele daarlig sandet Jord, der ifølge sin daarlige Beskaffenhed
paatvinger Ejeren Korndrift som Basis, i vid Udstrækning
Mangel paa Kapital, ganske elendige Arbejderforhold og
endelig en Stand af Ejendomsbesiddere, der indtage en gan-
ske særlig social og politisk Stilling, af Grunde, der væsenlig
ligge udenfor deres Stilling som Landmænd, saa vil man
forstaa, at vi her staa overfor en Kombination af uheldige
Omstændigheder, der mange Gange forstærker Virkningen
af Landbrugskrisens almindelige Aarsager, som gjør, at en
Sammenligning med vore Forhold slet ikke kan drages, og
som i Jet østlige Tyskland drager Landbrugsspørgsmaalet
sammen til en gordisk Knude, der ikke kan løses, men maa
hugges over.
*) Her og i de følgende Bemærkninger holdes 'Berlin udenfor.
6