Betænkning fra Ingeniørforeningens Udvalg om Ordningen af Den Polytekniske Læreanstalts Undervisning for Mekanikere

20 i disse Fag, men har ment, at der, paa Grund af de gode Lærebøger og Haandbøger, der findes, ikke var Anledning for Læreanstalten til at optage dem i sin Undervisning. Værkstedsøvelser. Udvalget er paa det Rene med, at en Mekaniker vanskelig kan være, hvad han bør være, uden selv paa et Værksted at have været i umiddelbar Berøring med Arbejdet. Vanskeligheden er den at be- stemme, naar og hvor denne praktiske Uddannelse bør søges. Henlægges den mellem Skoletiden og Studietiden paa Læreanstalten, tager den nemt uforholdsmæssig lang Tid, da den Udvikling, der kræves for at sondre mellem væsent- ligt og uvæsentligt, da mangler hos det unge Menneske, der paa Værkstedet uvilkaarlig vil blive behandlet som de andre Læredrenge. Efter Studietiden bliver den let altfor kortvarig, da den polytekniske Kandidat, som rimeligt er, længes efter mere »kvalificeret Arbejde«. At dele Studie- tiden ved et Værkstedsophold mellem første og anden Del af Eksamen, maa vistnok fraraades. Kontinuiteten i Læs- ningen brydes, og paa Værkstedet faar den unge Mand, hvis han da ikke har særdeles gode Forbindelser, en rent ubestemmelig Stilling, desuden har han paa dette Tids- punkt ikke væsentlig bedre Betingelser for at forstaa, hvad han ser, end han havde straks efter Skoletiden. Den bedste Løsning vilde naas, hvis Læreanstalten kunde genoprette sine Værksteder. Med Nutidens ud- viklede Maskinindustri vil det neppe være vanskeligt at finde en Værkstedsbestyrer, der kan sørge for, at Eleverne faa det rette Udbytte af Tiden. Man har derfor i Udvalget nærmere drøftet, hvorledes