Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

— 13 — D. H. Henning, som ogsaa, i 1843, begyndte at bearbeide den. Hans Forretning antog snart store Di- mensioner og gik senere, efter lians Dod, ovor til et Aktieselskab. * For Øieblikket findes ikke mindre end tre forskjellige Aktieselskaber for Exploiteringen af Limmer- asfalten; to af dem have tillige Gruber i A'orwohle, hvor man nogle Aar senere end ved Limmer fandt Asfaltsteen. Den hannoveranpke Asfalt liar, paa Grund af sin geografiske Beliggenhed, en særlig Betydning for Norden. Thi medens Transportomkostningerne fra Travers til Stockholm udgjøre omtrent 75 %, fra Seyssel endogsaa c. 90 °/o af Asfaltens Priis ved Gruberne, beløbe de sig fra Limnier ikke til mere end omtrent 25 °/o af denne Priis. — De sicilianske Gruber, som kun have været i Drift siden 1872, ere meget righoldige; Asfaltstenen derfra udføres regelmæssig navnlig til England, Amerika gjort med naturlig Asfalt. Paa Foranledning af en høiere Ingeniørofficeer forskrev man nemlig et Parti Lobsanasfalt til Befæstningsarbeider i Nærheden af Stockholm. Asfalten var imidlertid daarlig, og man havde daarligt Bede paa Fremgangsmaaden ved dens Anvendelse, saa at Forsøget blev betragtet som mislykket. — Det første i Dan- mark udførte Asfaltarbejde var rimeligviis Belægningen af Cellerne og Korridorerne i Vridsløselille Forbedringshuus. Den blev 1859 udført med Limmerasfalt og var ifølge et officielt Vidnesbyrd fra 1876 dengang i »fortrinlig« Stand, ligesom det ikke er mig bekjendt, at dette Forhold senere har forandret sig. Jeg siger her »rimeligviis«, fordi jeg ikke er vis paa, om ikke de store Asfalteringer paa Carls- berg maaskee vare paabegyndte tidligere.