Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

— 15 — ovenikjobet Intet fortjente, da de jo aabenbart vilde blive nødsagede til at sælge billigere end de tidligere bestaaende Forretninger, og disses Priser allerede nu ved Konkurrence ere saa trykkede, at Aktieselskaberne kun give en meget tarvelig Rente paa deres store Kapitaler. II. I den naturlige Asfalt er Kalkstenen og det bitumi-' nøse Stof saa inderligt forbundne med hverandre, at de danne en eensartet Masse, hvis enkelte Bestanddele kun ad kemisk Vei kunne udskilles fra hverandre. En sonder- slaaet Asfaltsteen ligner i hoi Grad et Stykke Chokolade, som er brækket over. Farven er dog i Almindelighed lidt lysere og mere graaagtig. Jo mørkere den er, desto mere bituminos er Stenen. At et saadant Materiale, der ikke optager nogensomhelst Fugtighed i sig, endsige gjennem træn ges deraf, er uovertræffeligt overalt hvor det kommer an paa at isolere, believer vel neppe at bevises;, thi det forstaaer sig aldeles af sig selv. Men det er magtpaaliggende at fremhæve — hvad der ogsaa i det Foregaaende er antydet — at skjøndt alle Asfaltsorter be- sidde denne Isoleringsevne, saa ere de dog ikke alle lige- gode, eller, rettere sagt, ikke lige godt; anvendelige til ethvert Øiemed. Jo renere Kalkstenen er, d. v. s. jo mindre- den af Naturen er blandet med fremmede Partikler, saa- som Skifer, Leer, Jern o. m. a., endvidere jo mere fiin- kornet den er og jo mere ligeligt fordeelt reent og seigt