Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

— 33 — behageligste. Hvilken Forskjel mellem at gaae paa et asfalteret Fortoug og paa et af disse ujævne Steentrottoirer, hvor man hvert Øieblik er nodt til at vende Blikket nedad for at see efter, hvor man skal sætte Foden, og hvor man i heldigste Tilfælde har en tolv Tommer bred, for det meste i alle mulige Niveauer liggende Fliserad, paa hvilken det er nogenlunde taaleligt at gaae! Om Provinds- byerne vil jeg slet ikke tale; der ere Fortougene, paa faa Undtagelser nær, virkelige Ligtornefabriker. Man vil maaskee spørge, om Asfaltfortouget dog ikke i Længden bliver dyrere, fordi det naturligviis engang slides op. Granske vist slides det op, som alt Andet i Verden; men saa længe det ligger, er det meget billigt at underholde, og naar det, maaskee efter en Snees Aars For- løb, omlægges (hvilken Omlægning koster omtrent "Vs af det oprindelige Anlæg), saa er en stor Deel af Bekostningen fortjent ved Besparelsen i Mellemtiden. Brosteen og Fliser slides ogsaa lidt efter lidt op, det koster ikke 3/& men 5/5 at fornye dem, og det har været ret dyrt at holde dem i virkelig brugbar Stand. —I Paris er Asfaltfortouget, som bekjendt, obligatorisk og betales deelviis af Huus- eierne.*) Det lægges, Underlaget iberegnet, 1 å P/2 Centi- meter tykt, koster i Gjennemsnit c. 5 francs pr. Kvadratmeter og holder paa Gader med en Pariser Grjennemsnits- færdsel 12 å 15 Aar. Man kan i Almindelighed i Paris ikke tænke sig noget andet Fortoug end Asfalt, og Léon Malo skriver derfor ogsaa træffende: »Ved Asfalt forstaaer *) I Berlin paahviler det Huuseierne at vedligeholde For- tougene. 3