Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

Forfatter: A.H.E. Fich

År: 1885

Forlag: Vilhelm Trydes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 84

UDK: 665.4 Fic TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000186

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
62 — Naar og hvor dette først er blevet benyttet, er mig ubekjendt; jeg troer dog, at det var i Petersborg, og at Systemet derfra er importeret til det øvrige Europa. Om denne Antagelse er rigtig eller ei, g jer jo forresten Intet til Sagen; en Kjendsgjerning er det, at Træbrolægning endnu, intetsteds i Længden har givet tilfredsstillende Resultater. Om dens bedrøvelige Tilstand i Petersborg vil jeg ikke tale, thi der befinder hele Gradevæsenet sig i en heist elendig Forfatning; det er navnlig fra Paris og London man maa hente sit Omdomme om Træet. Dette har unægteligt visse for et Brolægningsmateriale meget værdifulde Betingelser. Dets Fortrin i Sammenligning med Asfalt er, at det, naar det enten er fuldkommen tørt eller fuldkommen vaadt (uden Smuds), giver Hesten et bedre Fodfæste, og at Kjørselen derpaa er endnu lyd- løsere og behageligere end paa Asfalt. Dertil kommer, at det kan anskaffes overalt, enten i vedkommende Land selv, eller fra nærmere Produktionssteder end Asfalten, ja i mange Tilfælde endogsaa lettere end huggen Steen. Men lige overfor disse Fortrin staae uund- gaaelige Ulemper af den alvorligste Art.. I første Række bør fremhæves, at Træ er et yderst usundt Brolægnings- materiale. Man behøver ikke at gaae saa langt som den tidligere citerede Forfatter Fonssagrives, som siger, at enhver By med større Regnmængde utvivlsomt ved ud- strakt Benyttelse af Træbrolægning vil blive et Arnested for Sumpfeber; det er tilstrækkeligt at vide, at Træet efterhaanden raadner og at det i sig og mellem de en- kelte Klodse indsuger alle urene Vædsker, som senere i Form af Miasm er kunne foraarsage Sygdomme og i alle Til-