Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

118 fteen". Midt i August havde ,,^rce§:, Sorgm. oc Staab i Æiøbenljafn" faaet Ordre til, „at 5 forfdjaffer $ranci§cu§ ®iofeppu§ Surrfp till roori§ 2Irbeib§fornøben^eb be fiire bøgtige Wurmefter* Suenne, fom fyanb fielf begierenbiå er" og den 19. Oktober hedder det i et Brev fra Kongen til Frederik Ah lef el dt, „at Ijereffter boligen laber were følgagtig till S3 ur ri) i tretyunbrebe $lanb meb tillfyørenbe Dfficierer till at arbeibe i roori§ §aufge 9iofen6org oc anbenftebS, fyuor fyanb bet till ro o vie STienefte beljoffuer, oc till benb @nbe famme gold’ at onwerle effter ^aanben, fom 2)u bet nøbigft oc beft magter". Samme Dag har Kongen givet Marqvor Rotsteen Ordre til „ftrac at labe bet $rub, fom finbiS paa bet SCaarn veb SSanbtonften fjer fammeftebS, ubj Gaftellet Ijenføre", og en halv Snes Dage se- nere hedder det i en Skrivelse fra Frederik d. 3. til Borri: at røij allernaabigft Offner beraillget, at ©u bet £aarn roeb Sßanbfunften, font till beft fjafjuer røerit brugt till at legge Ærub vbj, maa labe nebbrqbe oc SJiaterialier af Steen oc anbet till rooriå 2lrbeibe i roorté $auføe Stofenborg at labe forbruge". Den sidste Rekvisition, paa 100 Læster Kalk, er dateret den 2. November, og der er da i Løbet af 1669 foruden det nedbrudte Krudttaarn forbrugt ikke mindre end 9000 Tdr. Kalk, 18000 Mursten, 80 Tdr. Cement og 20(1 „2llne Ijuggne $ampefteene".