Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

127 Slmbtmenb, 2(mbt§forvaltere, Sorgm. oc s)taab, ^ogeber oc anbre oebfommenbe, at be forfdjaffer bennem meb en ^iennere for fjuer ^ßerfoljn, for= nøben Unberfjolbning till 9)lab oc fZ5I, item tuenbe Borger-Sogne meb til^ørrige §efte, jaa be uben alb Dpfyolb oc $orljinbring paa forf^refne 9iei§fe fanb afftebfomme. Dc befalliå wori§ halbere i ^ipbfteberne, fyuor be fyermeb anfomtner, at be afbetalle, £>uis beri§ fortæring fammeftebS i for= fdjrefne Wabe beløbe !anb, Jiuilcfet bemelte Sok here faalebis paa tilbørlige Steber i beri§ »vegen= fcfyaber imob forfcfyrefne $oft £>Øe9§ Cluttering fcfjal blifve gotgiort". Borri, som nu var en Mand paa omtrent 45 Aar, og som havde flakket tilstrækkelig meget om i sit Liv, havde vistnok haft til Hen- sigt at slaa sig til Ro i København. Hans mange Modstandere og Misundere, baade blandt Lægerne, som i ham saa en farlig Konkurrent, og blandt Hofmændene, som var forbitrede over, at han benyttede den Yndest, hvori han stod lios Majestæten, til at blande sig i Stats- sager, gjorde imidlertid alt for at vække en ugunstig Stemning mod den fremmede Alky- mist, og det lykkedes saa meget lettere, som de kostbare Byggeforetagender, der skyldtes Borris Initiativ, og de mange Penge, lians Ophold kostede Kongen, havde vakt alminde- lig Misfornøjelse. Det hed sig, at der var dan- net et Slags Sammensværgelse imod ham, at