Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

at man Offner funbt faa ben toen uben ftor $orluft; Ijuorfor jeg tyaffuer ftor 2Iarfag tiil at lengiS bereptfyer at fe ben Wtaneljr, fom @rb£en uben Slffgang aff @ul- lib fan blifue toen." Det fik Kongen nu ikke at se. I Slutningen af Februar 1648 blev han dødsyg transporteret fra Frederiksborg til Rosenborg, livor han døde den sidste Dag i Maaneden. Men Kaspar Herbach blev ligesaa vel anskreven hos den nye Konge, Frederik d. 3., som han havde været hos hans Fader Kroningsfestlighederne skulde finde Sted i November Manned; men Kongens Krone og Scepter var pantsatte og maatte først indløses, og Dronningens Krone var formodentlig vandret i Smeltediglen. Den var ialfald ikke til at finde, og saa skulde „Kunst-Kaspar“ lave en ny. Renteniesterregnskabet for 1648—49 viser, at Kaspar Herbach i Efteraaret 1648 fik udbetalt 460 Rigsdaler „paa Slegenf^ab aff fortienbte 2lrt>eb§lpn for, fjuiS cxttfdjiUig Slrbeb Ijanb paa (Sr orten § Regalier fyaffuer forferbiget", og et halvt Aarstid senere fik lian yderligere 150 Rdl. „paa SRegentøab aff refterenbe 2Irbeb§= løn".6) Holberg fortæller i sin Damnarkhistorie, at Dronningens Krone blev lavet af„Äonft 6a§per, fom i Segpnbelfen af kongens Stegiering boebe ubi Spngbpe".7) En Dag, kort Tid før