Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

PUGH 31 bach, der ligesom Verden er ubestandig og upaalidelig, slog om, saa at de maatte søge Havn i Nærheden af Glückstadt Der hørte de, at der ikke var noget om de kejserlige Troppers Indfald i Bremen, og saa forandrede Herbach igen Bestemmelse, lod sig sætte over Elben til Stade og ankom endelig d. 16. Juni om Morgenen til Amsterdam, livor han straks opsøgte Glauber, som ventede ham. Kaspar Herbach meddelte den berømte Kemiker, hvad det var, den danske Konge ønskede at forhandle med ham om, allerede den følgende Dag fik han Glaubers Svar, som han saa sendte indeni sit eget Brev, og han bad lians Majestæt „mitt ber elften ^Boft bie gndbigfte Stefolution o6erfenben". Glauber forlangte ingen Penge, førend han havde vist Herbach, at alt virkelig for- holdt sig saaledes, som han havde sagt, og han vilde endda nok gaa ind paa at modtage Be- løbene i Afdrag. Forøvrigt skriver „Kunst-Kaspar“, at nu havde han „mitt ber Zaty" erfaret, at Hol- lænderne forstaar sig paa, hvad Penge vil sige: beucht fie Stübern, ja nichts in Seuttel bleibt, vnb mitt ifyrert großen Spillingen reumen fie bie Giften gar". Dersom han, hvad han er bange for, niaa vente i Amsterdam 6—7 Uger, bliver det „hochnöhtig“, at konge- lig Majestæt allernaadigst betænker ham med