Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

49 Udlandet, hvor lian som den danske Konges Repræsentant optraadte med fyrstelig Pragt. Han var en myndig Herre, barsk og adels- stolt, paastaaelig og frimodig i Meninger og Tale, ogsaa overfor Majestæten. Omtrent 54 Aar gammel blev han Elefant- ridder og var saa en af Rigets fornemste og mægtigste Mænd. I Marts 1641 skulde Rigsadmiralen fore- tage en Rejse i kongeligt Ærinde, men var neppe kommen over Storebælt, tørend han blev meget syg. Hans ældste Datter, Elisa- bet, som ledsagede ham paa Rejsen, fik ham bragt til Fravgdegaard, omtrent midtvejs mellem Nyborg og Odense, hvor han maatte gaa tilsengs og kalde Lægen, „fjæberlxg og lærb Wnb Sørgen Söillemfen ubi Dbenfe, fom bragte til Ijannem alle tienlige Wiebicamenter og »bel til at ftprfe Ijannem meb og Siugbommen fin 2larfag at betage". Der blev sendt Bud til Fru Ingeborg, som skyndsomst brød op fra Dragsholm tilligemed Sønnen Valdemar og Datteren Dorte; men hverken Jørgen Wil- lemsens Medikamenter eller den omhygge- ligste Pleje kunde hjælpe, og den 30. Marts døde Klavs Daa, 62 Aar gammel. Fru Ingeborg, der omtales som en for- træffelig Hustru og Moder, tog sig sin Ægte- fælles Død saa nær, at hun kun overlevede ham en halv Snes Dage, og der blev da under Guldmagere i Danmark.