Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

52 i w.. „ pbelagt, faaat baabe Serdjenfelbt og Sorrebtje i <Sæ(= lanb ginge bort i ®ulb". Ogsaa i „Den danske Atlas“ hedder det ved Beskrivelsen af Lerkenfeldt, „tilforn falbet Jöonberup", at Valdemar Daa „blev fattig »eb (Sulbmagerie, fom ba car meget i -JRobe blanbt 2Xbe= len".25) Om Valdemar Daa’s anden jydske Gaard, Hessel, siger den omtalte gamle Krøn- ike,26) at den under ham, „fom gif til agters for= mebelft aldrøtniftiff Saborering, fom fra Serdjenfelbtø ©jer". Om en tidligere Ejer, Jørgen Lykke, fortælles der paa samme Sted, at han havde opholdt sig syv Aar i Udlandet, medens hans Frue boede paa Hessel, „09 bijggebe I)än ba efter fin $ortf)uufet paa Serdjenfelbt, fyø Soft Ijøjjt, et Soft for Ijvert Siar, Ijan fyaobe »æret borte. Samme var unberlig inventeret, og bien i gien be fire Softer afbrubte af 2Ö o Ib em ar 2) a ae". Den 5. Marts 1644 fik Valdemar Daa kongelig Bestalling som Løjtnant ved Rit- mester Mogens Arenfeldts Kompagnie af den jydske Rostjeneste. En Kopi af Bestallingen staar i „Siellanb- ffe Segnelfer" og lyder saaledes: „(S. 4. ®. t. 2ßiib, at roi naabigft Ijaffuer for gott anfeet ®ig at bruge for Sieutenanbt vn= ber elfcl)!. 9)iogeng 21 ren fe Ib till 9tugaarb, wor 9Kanb, tienere od) Stittmefter, fyans 6om=