Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Æterteoriens Verdensbillede
II. ÆTERTEORIENS VERDENSBILLEDE OG DETS
OPLØSNING
Teorien om et særligt, fint Stof, Æteren, der udfyldte
Rummet mellem det grovere Stofs Dele, skriver sig fra den
græske Oldtid. Paa Newtons Tid traadte den i nært Forhold
til bestemte fysiske Kendsgerninger gennem Huyghens For-
søg paa at forklare Lyset som en Bølgebevægelse eller en
svingende Bevægelse i en saadan Æter. Foreløbig sejrede
dog Newtons Antagelse, at Lyset var Smaadele udslyngede
fra de lysende Legemer; men i det 19. Aarh. maatte denne
Lysstofteori vige for Æterteorien. Denne havde imidlertid
ogsaa Ærinde paa et andet Omraade. Allerede Newton havde
tænkt sig den Mulighed, at de Kræfter, der drog Legemer
i Millioner af Miles indbyrdes Afstand mod hinanden, ikke
var virkelige „Afstandskræfter“, men skyldtes et mellemlig-
gende Stof eller „Medium“, Æteren, og ogsaa Forestillingen
om et Medium som Formidler af Afstandsvirkninger kom i
det 19. Aarh. til Ære paa Elektromagnetismens Omraade:
Da Clerk Maxwell og Heinrich Hertz viste, at den elektriske
og magnetiske Virksomhed udbredte sig gennem Rummet med
Lysets Hastighed, og at Lyset blot var overordentlig hurtige
elektriske Svingninger eller fine elektriske Bølger, frem-
traadte „Lysæteren“, der lod Lysbølgerne ile gennem Rum-
met, og „Kraftæteren“, der formidlede de elektromagnetiske
Kraftvirkninger, som en og samme Verdensæter, der saaledes
kom til at indtage en fundamental Stilling i det hele fysiske
Verdensbillede.
Endnu savnedes der dog en klar Forbindelse mellem Læ-
ren om Æterfænomenerne eller „Elektrodynamikken“ og Læ-
ren om det grovere Stofs Vekselvirkninger eller „Mekanik-
ken“, der paa sin Side i det 19. Aarh. havde gjort store Frem-
skridt gennem Udviklingen af Molekyl- og Atomlæren. Men
i Tiden omkring sidste Aarhundredskifte syntes de gennem
en Række af store Opdagelser og betydningsfulde Under-