Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lyskrumninger og Spektralforskydninger
11
des lidt forskudt i Retning udad fra Solranden. Ved Solfor-
mørkelsen den 29. Maj 1919 lykkedes det at faa taget flere
gode Fotografier af Solens Omegn, og en Sammenligning
med Fotografier, som senere blev taget af samme Egn af
Stjernehimlen, viste Forskydninger, der stemte med Ein-
steins Teori, saa godt det kunde ventes efter Omstændig-
hederne. — En anden Følge af Teorien er det, at de mørke
Linier, som gennemskærer det Farvebaand eller Spektrum,
hvortil Sollyset kan udbredes i et Spektroskop, skal være
forskudt en Smule mod Spektrets røde Ende i Forhold til de
tilsvarende Spektrallinier i Lyset fra jordiske Lyskilder. De
Forsøg, der er gjort paa at paavise denne Spektralforskyd-
ning, har hidtil givet modstridende Resultater; men Under-
søgelsen er saa vanskelig, at man ikke kan tillægge de op-
naaede Resultater stor Vægt. Den Bekræftelse paa Einsteins
Teori, som blev fundet ved Solformørkelsen, er imidlertid
saa betydningsfuld, at de fleste Fysikere nu føler sig stærkt
overbeviste om, at Einsteins Love er rigtige.
Dermed er det dog paa ingen Maade afgjort, at Einsteins
Teori virkelig har den skæbnesvangre Indflydelse paa vor
Rum- og Tidsopfattelse, som er omtalt i det foregaaende,
og det er hovedsagelig denne mere filosofiske Side af Sagen,
vi vil komme til at beskæftige os med i den følgende Frem-
stilling. Formaalet for denne er dog noget mere omfattende,
idet vi tillige vil søge at give en Orientering over de Grund-
problemer, hvorom disse Aars Brydninger har drejet sig, og
at naa frem til et med den nye Viden stemmende Verdens-
billede. Men det vil da ikke være hensigtsmæssigt at be-
gynde med at følge Einstein ad hans mærkelige Veje; thi
derved vilde Læseren straks føres ind i en Række forvir-
rende Vanskeligheder, hvorved Sagens Kerne let kunde til-
sløres. I Stedet for vil vi anlægge saa naturlige og lige-
fremme Betragtninger som muligt overfor Problemerne og
saa bagefter betragte de særlige Einstein’ske Synsmaader
mere udefra.