Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I. GRÆKERNES OG NEWTONS VERDENSBILLEDE
De ældste Kulturfolk, Kaldæerne og Ægypterne, skæn-
kede Eftertiden en værdifuld, paa tusindaarige Iagt-
tagelser grundet Viden om Himmellegemernes Gang; men
deres Spekulationer over Naturen gav intet Bidrag til en
virkelig Forstaaelse af Naturkræfternes Virken, og deres
Forestillinger om Verdens Bygning var blot fantasifulde Ud-
formninger af de umiddelbare Sanseindtryk, i Følge hvilke
Himlen var Loftet, Jorden Gulvet i Verdensaltet.
Grækerne naaede langt ud over dette primitive Standpunkt,
og det græske Verdensbillede, som for Eftertiden er knyttet
til Aristoteles’ og Ptolemæus’ Navne, blev gennem et Par
Aartusinder staaende som det højeste Syn paa Verdensbyg-
ningen, Mennesketanken havde hævet sig til. Det afgørende
Fremskridt i dette Verdensbillede maa søges deri, at Retnin-
gen Op og Ned efter Lodlinien ikke som i de ældre Verdens-
billeder var en enkelt Retning, en „absolut“ Retning i Rum-
met, men noget relativt, forskelligt for hvert Sted, idet den
var Linien gennem Stedet og Jordkuglens Centrum. Men
medens Begrebet Op og Ned i denne Henseende „relativere-
des“ og frigjordes fra det umiddelbare Sanseindtryks Magt,
bevarede det i anden Henseende sin absolute Verdensbetyd-
ning. Thi Jordcentret var tillige Centrum i det hele af Fiks-
stjernehimlens mægtige Kugleskal, Fiksstjernesfæren, be-
grænsede Univers, og Lodlinien var saaledes ikke blot en