Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

Öm hvorledes Forholdene for Industrien var for 60—70 Aar siden, fremkom der i Fjor nogle Meddelelser fra Professor Nyrop paa en Generalforsamling i Industriforeningen, hvor han sagde: »Da Industriforeningen blev stiftet i 1838, stod det daarligt til med den danske Industri. Vi kan læse det i nogle Artikler, som Orla Lehmann skrev i »Fædrelandet«. Han bruger stærke Ildtryk: »Den Ugunst, Industrien staar i, er gaaet over til en aldeles forblindet, forstokket og forstenet Aversion«. Og Kammerherre Drewsen paa Strandmøllen bekræfter det, naar han samtidig beklager, al det er blevet en Trosartikel, at Fa- brikker ikke kan eksistere her i Landet, og at det næsten er umuligt at faa Penge til Laans i industrielle Foretagender, baade offentlige og private«. Naar Industriens Forhold var saadanne den Gang og mange Aar senere, og man saa betragter den Udvikling i Erhvervslivet, der har fundet Sted i Tiden efter 1863, saa maa man være Fa- natiker for at bruge stærke Udtryk om den Toldlov, der mere end alt andet har bragt Byerhvervene frem. »Unaturlige Industrier«. Men det er ikke nok med en Toldlov, som yder Beskyttelse; der kræves Mænd til at tage fat paa disse Opgaver. Tror man nu, at Folk med gode praktiske Ideer—Folk med Initiativ, Folk med Evne og Villie til at bringe Ideerne til Udførelse—vokser paa Træerne? Det er sjældne Kugle her i dette Land, der tør vove sig ind paa noget nyt og uprøvet og faa det gjennemført. Herhjemme synes man ikke at sætte Pris paa disse sjældne Fugle, vi stækker Vingerne paa dem. Vi vil navnlig ikke have nogen ny Toldbeskyttelse, den er af det onde; Bybefolkningen skal ud paa Landet. Der tales om unaturlige og kunstige Industrier. Men er Landbrugets industrielle Virksomhed virkelig saa naturlig? Man kan jo i og for sig godt ved Hjælp af Majs og andre Foderstoffer indrette sig med Kreaturer og Svin i en By uden at benytte den gode danske Jord. Der er intet i Vejen derfor, undtagen maaske Sundhedskommissionen. Da der indgaar for over 100 Mill. Kr. Majs, Foderstoffer og Oliekager m. v. i den Produktion, som kaldes dansk Smør og Flæsk, forekommer Berettigelsen til at kalde disse Produkter nationale mig ikke meget større end Berettigelsen til at bruge samme Udtryk om