Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908
Forfatter: Sekretær Jul. Wulff
År: 1908
Sider: 31
UDK: 337 Haan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Udlandet med Importpræmie — Eksportpræmie antager jeg nok
at Tyskerne selv besørger. Om det gaar ud over 20—25 Kva-
dratmil magre jydske Hedejorder, har jo ikke meget at sige,
naar bare vi andre faar vort Kartoffelmel billigt.
Det er jo en bekjendt Sag, at Udlandet er gaaet den Vej
at fremme Afsætningen af Industriprodukter ved Hjælp af Eks-
portpræmier, men vi er gaaet en anden Vej, som sikkert bør
præmieres, thi den er vistnok enestaaende, nemlig ved billige
Fragtsatser at begunstige den udenlandske Import her til Landet,
der forsendes med de danske Statsbaner.
Flere Eksempler paa, hvorledes Statskassen støtter Udlandet
imod den danske 'ndustri.
Jeg har nævnt ét Eksempel, men for at vise, at der er Sy-
stem i Galskaben, maa jeg tillade mig at nævne nogle flere. En
Vaggonladning Jern- og Staalvarer af alle Slags, Messingvarer
samt andre Hel- og Halvfabrikater af uædle Metaller o. 1. koster
fra Fredericia til Kjøbenhavn 71 Kr. 30 Øre. Fragten for den
samme Vejlængde paa de danske Statsbaner for en Forsendelse
fra Tyskland udgør kun 64 Kr. 89 Øre.
Et andet Eksempel: En Vagonladning afJern- og Staaltraad,
Traadsnore, Traadstifter, Traadreb, Skruer, Søm, Vognaksler,
Komfurplader. Springfjedre o. 1. koster fra København til Fre-.
dericia 71 Kr. 30 Øre, medens den paa den samme Vejlængde
paa de danske Statsbaner for Forsendelse fra Tyskland kun
koster 86 Kr. 44 Øre, altsaa omtrent det halve.
Et tredie Eksempel: b'or de samme Varer koster en Vaggon-
ladning til Kjøbenhavn over Orehoved 52 Kr. 10 Øre, medens
der for en tilsvarende Vognladning via Gjedser paa de danske
Statsbaner kun betales 28 Kr. 44 Øre. Den danske Stat yder
altsaa her den tyske Industri en Begunstigelse af 23 Kr. 66 øre
pr. Vognladning.
Et fjerde Eksempel: Forarbejdede Bygningssten — jeg an-
tager, det er Granit- og Sandsten —, saasom glat tilhuggede,
formede eller savede, endvidere Krybbesten, Trug, Møllesten
osv. fra Kjøbenhavn til Horsens koster 55 Kr. 80 Øre, medens
en Vognladning af de samme Varer fra Tyskland over samme
Afstand koster 40 Kr. 89 Øre.
En Vaggonladning Mel, Fajance, Trævarer fra Kjøbenhavn
til Horsens koster 59 Kr. 20 Øre, paa samme Vejlængde fra
Tyskland paa de danske Statsbaner 53 Kr. 33 Øre.