Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908
Forfatter: Sekretær Jul. Wulff
År: 1908
Sider: 31
UDK: 337 Haan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
den, idet vi — ligesom Universitetet maatte, og enhver maa gjøre,
der paa fornuftig Vis vil befatte sig med Toldspørgsmaalet — be-
handler Finanstoldbyrden og Beskyttelsestoldbyrden hver for sig
som to væsentlig forskjellige Skattegrupper.
Hvorledes rammer da Finanstolden en
Arbejderfamilie ?
Universitetets Undersøgelse besvarer dette Spørgsmaal saaledes
(en Familie regnet til gjennemsnitlig 5 Personer):
Haandværkere i Kjøbenhavn. Haandv. og Arbejdsmænd i Kjøbstædeme. Land- haandværkere. Landarbejdere paa egen Kost.
Kr. 0. Kr. 0. Kr. 0. Kr. 0.
Sukker 2 93 3 05 2 42 1 79
Kaffe 3 57 3 63 2 88 2 50
Cikorie etc 2 0-5 2 42 2 09 2 13
The 1 88 1 74 0 83 1 23
Sago 0 91 0 87 0 54 0 28
p,is 1 45 2 18 2 97 3 71
Chokolade 0 20 0 15 0 17 0 15
Udenl. Frugter .... 0 45 0 36 0 27 0 27
Sæbe 1 70 1 97 1 03 0 99
Petroleum 4 79 3 83 2 83 1 91
Kul 2 44 2 20 1 82
Bajerskøl 6 64 2 12 1 36 0 37
Brændevin 2 86 2 43 2 30 2 41
Tobak 2 16 2 50 2 77 3 16
Cigarer 1 49 1 00 0 24 0 11
Ialt aarlig Finanstold 35 52 ~~30 45 24 52 21 01
Heraf fremgaar da for det første, at Finanstolden ikke er
nogen ringe Skat paa en Arbejderfamilie, idet den udgjør fra 21
til 3572 Kr. aarlig; og efter Sagens Natur er der en langt større
større Skat paa Arbejderfamilien end paa den mere velstillede Be-
folkning. Thi det er slet ikke muligt for den, der har f. Eks.
10 Gange saa stor en Indtægt som Arbejderen, at forbruge et
10 Gange saa stort Kvantum Kaffe, The, Brændevin osv. osv.
Hertil kommer imidlertid andre Ejendommeligheder ved den
Slags Skat, her er Tale om, En Særstilling blandt Finanstold-
sk atter ne indtager de sidst anførte: paa Bajerskøl, Brændevin,
Tobak og Cigarer, idet de hviler paa Forbrugsartikler, der kan
undværes uden Skade for vedkommende Forbruger. Disse Luksus-
skatter staar i Grunden udenfor det Spørgsmaal, som her disku-
teres — Spørgsmaalet om Beskyttelse eller Frihandel; thi Tilhæn-
gerne af begge de tj Toldprincipper er saa temmelig enige om, at
hvis Staten trænger til at skaffe sig Indtægt gjennem Forbrugs-