Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

7 er Forsk] ellen mellem Tolden og den indenlandske Afgift; og ganske paa lignende Maade forholder det sig med Brændevin og Bajerskøl. Hvorledes kan vi komme til Klarhed om Finanstolds og Beskyttelsestolds Fordele og Ulemper? Som Hovedresultatet af vor Undersøgelse i foregaaende Af- naaede vi til Forstaaelse af følgende: Finanstold er ren For- "skat, alene paalagt for Statskassens Skyld, og den kan vi aldrig slippe fri for at udrede, hvis vi vil forbruge den paagjæl- dende Vare. Beskyttelsestold har derimod ikke til Formaal at skaffe Statskassen Penge, men at støtte Landets Befolkning i Kon- kurrencen med Udlandet, og naar den virker fuldt og idealt, bliver den slet ingen Skat paa Landets Forbrugere. Vi kan imidlertid ikke nøjes med saadanne almindelige, helt eller halvt theoretiske Resultater; vi maa have fuld Besked om, hvorledes de forskj ellige Toldsatser virker paa os og vor Familie i hele vor Husførelse. Med andre Ord: vi maa kjende Toldens Rolle i vort eget Husholdningsregnskab — mindre kan ikke gjøre det. Sligt befattede man sig ikke med i Tolddiskussionernes Barn- dom — da nøjedes man med at theoretisere og »rasle med Mil- lioner«, og fra dette Tidspunkt stammer den største Del af de fantastiske Forestillinger, som hersker ude i Befolkningen angaa- ende Told. Men efterhaanden indsaa man, at man maatte ned fra den blaa Theori •— ned paa Virkelighedens faste Grand. Og saa begyndte man at foretage Opgjøreiser af forskjellige Befolk- ningsklassers Husholdningsførelse og beregnede derefter deres Told- byrde. gDer haves dels private Undersøgelser, udførte af forskjel- lige, dels en af det kgl. Landhusholdningsselskab tilvejebragt Op- gjørelse over større og mindre Landbrugeres Forbrug, og der er under Tolddebatten i Folkethinget i 1900 fremkommet Uddrag af en paa sjællandske Brugsforeningsregnskaber bygget Under- søgelse over Befolkningens Forbrug i denne Landsdel. Alle disse Undersøgelser har leveret saa gode Oplysninger, at vi ikke mere behøver at vandre i Taage, naar Talen er om den paa den danske Befolkning hvilende Toldbyrde. Men den største og bedste af alle fremkomne Undersøgelser er dog den, som Kjø- benhavns Universitets statistiske Laboratorium tilvejebragte for en halv Snes Aar siden over Arbejdernes Forbrug og Toldbyrde her i Landet. Den er bygget paa virkelig førte Husholdningsregnskaber, indsamlede fra hele Landet, og giver fortrinlige Oplysninger om den ubemidlede Befolknings Livsførelse og Toldbyrde — denne Befolkning, som alle Toldreformatorer i høje Toner paastaar særlig at ville gavne ved deres Reformplaner. Af denne Undersøgelse ekal vi da her give et Uddrag og bygge vor Undersøgelse paa