Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

2 maal; den ikke-tænkende — Arbejder eller Ikke-Arbejder — faar selvfølgelig aldrig nogen selvstændig Forstaaelse af dem, men han plejer heller ikke at have nogen Indflydelse paa sine Medmennesker. Striden om Arbejdets Udbytte. Om Fordelingen af Arbejdets Udbytte vil der sikkert altid staa en Kamp mellem Arbejdere og Arbejdsgivere. Ved »Kamp« behøver der dog ikke nødvendigvis at forstaas nogen voldsom, oprivende Strid, men der vil altid finde en Brydning Sted, under hvilken den ene Part — Arbejderne — i opadgaaende Tider vil trænge frem gjennem deres Organisationer og, med Arbejdsned- læggelsen som yderste Middel, søge at tiltvinge sig saa høj en Løn saa gode Arbejdsvilkaar som muligt — og de har ubetinget Ret til at gjøre det. Paa den anden Side vil Arbejdsgiverne — selv om de, som alle tænkende Mennesker i vore Dage, indser Betyd- ningen for os alle af, at Landets Arbejdere virker under de bedst mulige Kaar — være nødte til at holde igjen, for at de For- skydninger i Arbejdsudbyttets Fordeling, som Arbejdernes Frem- trængen medfører, kan finde Sted med saadan gradvis Langsom- somhed, at Erhvervenes Evne til at hævde deres Eksistens ikke svækkes derved. I nedadgaaende Tider vil Bevægelsen gaa i modsat Retning; Arbejdsgiverne vil da, som f. Eks. i England i Halvfemserne, søge at nedsætte Lønningerne for at kunne holde deres Virksomheder i Gang — og de vil selvfølgelig være lige saa berettigede dertil, som Arbejderne er berettigede til at bruge gode Konjunkturer til at forbedre deres Stilling. Naturligvis vil Arbejdernes Organisationer med samme Ret gjøre den størst mulige Modstand mod Nedsættelses-Bevægelsen. I denne Kamp staar altsaa Arbejderne og Arbejdsgiverne som Repræsentanter for modsatte Interesser. Men Kampen er, som sagt, ikke nogen »Krig«; den er ikke noget Brud paa Lov og Orden, fremkaldt ved ond Vilje — den er simpelthen den naturlige Vej, og den eneste Vej, som frie Forfatningsforhold kan anvise til Regulering af Arbejdsudbyttets Fordeling. Det er en Udvikling gjennem Tryk og Modtryk — Selvstyrets Methode — anvendt fra begge Sider, fra Arbejderne saavelsom Arbejds- giverne, og nøjagtigt svarende til Partiernes og de forskjellige Samfundsklassers »Kamp« med hinanden paa et Lands Rigsdag. De Arbejdere, som ikke forstaar dette, befinder sig endnu paa Arbejderbevægelsens Begyndelsesstandpunkt, da en fanatisk Agitation afmalede Arbejdsgiverne som Arbejdernes »Fjender«,