Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908
Forfatter: Sekretær Jul. Wulff
År: 1908
Sider: 31
UDK: 337 Haan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
og da Arbejderne stod for det øvrige Samfund i et tilsvarende Lys.
Men dette Standpunkt bør jo vore Dages oplyste Arbejder for-
længst være kommen ud over. Det ses jo da ogsaa ganske
almindeligt, at den samme Mand, der som Arbejder har deltaget
med Iver i Kampen paa Fagforeningens Side, efter at være
bleven Mester viser sig ikke mindre ivrig paa Mesterforeningens
Side; og dette er fuldstændig naturligt, thi Kampen staar jo mel-
lem to hver for sig fuldstændig berettigede Interesser. Desuden
maa det ikke glemmes, at denne Kamp nok føres om modstridende
Interesser, men indenfor en stor og ubestridelig Fællesinteresses
Ramme; thi i én Ting er jo aabenbart baade Arbejdere og Ar-
bejdsgivere interesserede: at den Virksomhed, om hvis Udbytte
de kæmper, bliver saaledes stillet i Landet, at den i det hele
taget kan eksistere og give Udbytte.
Hvorledes fordeles Arbejdets Udbytte?
Nu er der imidlertid en Ting, som tidt gjør det vanskeligt
for Arbejderne at se saa roligt og fordomsfrit paa Kampen om
Arbejdsudbyttet, som ønskeligt var, og det er Arbejdernes Ukjend-
skab til Arbejdsudbyttets Fordeling.
Det almindelige er sikkert, at Arbejderne paa et Værksted
gaar ud fra, at Værdien af den Gjenstand, de tilvirker — et
Møbel, en Maskine o. a. — deles i to Parter, hvoraf den ene
(langt største) tilfalder »Kapitalen*, repræsenteret af Mesteren,
medens den anden (langt mindre) Part tilfalder dem. Denne
Forestilling er imidlertid ganske urigtig, ja barnlig: men Arbej-
derne er i Virkeligheden undskyldte, naar de ikke ved bedre
Besked, idet andre Folk, som skulde være langt klogere, tidt viser
sig ikke at have nogen klarere Opfattelse heraf. Saaledes viste
det sig jo nylig paa Rigsdagen, at Landets Finansminister hører
til disse; heller ikke er Arbejdsgiverne skyldfri paa dette Omraade,
thi de har altfor lidt bestræbt sig for at retlede Arbejderne —
ja de har undertiden selv heller ikke vist sig synderlig mere
klarsynede.
Imidlertid er det ikke saa svært at lægge det indviklede
Spørgsmaal om Arbejdsudbyttets Fordeling nogenlunde klart frem.
Vi skal her som Eksempel benytte den under Toldlovbehandlin-
gen saa meget omtalte Væveindustri (Tekstilindustrien), om hvil-
ken der netop paa Rigsdagen er fremkommet Oplysninger, som
tillader dens Benyttelse i dette Øjemed — ikke at tale om, at
1*