Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

8 mod Regeringen, naar denne kjøber Jærnbanevogne i Udlandet i Stedet for hos Aktieselskabet »Skandia« — eller mod Dampskibs- selskaber, der anskaffer deres Skibe i Udlandet i Stedet for hos Aktieselskaberne Burmeister & Wain eller Helsingør Skibsværft. Og hvem kjender ikke gjennem Bladene den kraftige og veltalende Opfordring til at anskaffe Statsbanernes Lokomotiver hos danske Fabrikanter og Aktieselskaber i Stedet for i Udlandet, som Social- demokraten Klausen nylig fremsatte under Finanslovens 3dje Behandling i Folkethinget? I Virkeligheden kan vi altsaa slaa fast som en fra alle Sider — Arbejdere og Fabrikanter — erkjendt Sandhed: at Ar- bejdere og Arbejdsgivere har den fælles, fuldstændig identiske Interesse at værne om, at der er Arbejde at udføre her i Dan- mark. Hvor meget de saa end kan strides om Udbyttet af det indenlandske Arbejde — at værne selve dette mod Erobring fra Udlandets Side er ubestridelig en fælles Opgave for dem begge. Misforstaaelser og Mistænkeliggjørelser. Ved det Resultat, vi saaledes er kommen til, gjælder det om at holde fast; thi det kommer — hvad vi saa ellers mener om Toldbeskyttelsen, som vi straks skal gaa nærmere ind paa — til at danne Grundvolden for hele det store Spørgsmaals Forstaaelse, som vi her drøfter. Og der gjør sig Kræfter nok gjældende, som ud fra Kortsynethed og Smaainteressers Standpunkt — virker i Retning af at forplumre den klare Forstaaelse af Arbejdsgivernes og Arbejdernes Interessefællesskab udadtil. Hertil hører Forestillingen om, at Fabrikanterne i denne Sag vil lokke Arbejderne til at -»rage Kastanier af Ilden« for sig. Hvad der ligger bag denne Tanke, maa jo være den Opfattelse, at Arbejdernes Interesse i at bevare Arbejdet for vort eget Land kun er ringe eller maaske lig Nul, medens det for Fabrikanterne gjælder Livet og Eksistensen; Arbejderne skulde altsaa kunne se roligt til — eller endogsaa med Skadefryd — medens deres Mod- standere fra mangen Lønkamp var i Vaande. Allerede de forudgaaende Betragtninger — samt saadanne Kjendsgjærninger som »Socialdemokratens« og K. M. Klausens Bestræbelser for at bevare den danske Regerings Anskaffelser for danske Fabrikker — maa jo have klargjort det urigtige i Talen om at •»rage Kastanier af Ilden for Arbejdsgiverne«. Men det er maaske bedst at gjøre opmærksom paa, at hvis der skal være en Forskjel mellem de to Parter, saa gaar den selvfølgelig