Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

9 ud paa, at Arbejdsgiveren — særlig den store Arbejdsgiver, Kapi- talisten, Aktieselskabet — langt lettere vil komme ud over en uheldig Toldreforms Vanskeligheder end Arbejderne; thi Pengene kan uden altfor stort Besvær flyttes til Udlandet, og Forretningen kan forandres fra Fabrikation til Handel —■ men Arbejderne kan ikke gjøre noget tilsvarende. Det forstaar enhver, saasnart han blot tænker sig om, og en kjendt Rigsdagsmand har sagt det om et bestemt Fag i følgende Ord: »De tager meget fejl, hvis De tror, at Storfabrikanterne i dette Fag kan rammes ved en Nedsættelse af Beskyttelsen. Disse store Fabrikanter er virkelig kapitalstærke ved Formuer, der er opsamlede gjennem Slægtled i store Virksomheder. Hvis vi ned- satte Beskyttelsen, vilde disse Fabrikanter meget let kunne flytte deres Fabrikker til Tyskland og til de Lande, hvor Arbejdslønnen er billigere. Man vil maaske indvende, at dette dog ikke er saa let at gjøre. Godt, men deres Redskaber og Fabriksinventar kan de let blive af med, og saa kan de ganske simpelt, i Stedet for at blive Fabrikanter i »Tyskland, nøjes med at blive Importører, det vil sige: blive de Folk, der ejer Kapitalerne og staar bagved de P abrikker, der enten er eller skal oprettes i Tyskland. Mulig- heden heraf kan ingen bestride.« Den Rigsdagsmand, der sagde dette i 1896 (se Folkethings- tidende Sp. 2610), var Socialdemokraten Sigvald Olsen — en Mand, der ved adskillige Lejligheder har godtgjort sin Evne til at se sundt paa de praktiske Forhold. Han sagde yderligere til dem, der raabte: »Ned med Fabrikanterne!« — og det var særlig Agrarer, han tog Sigte paa —: »Man vil ramme Storfabrikanterne, men man kommer til at ødelægge en Industri, der har de samme Betingelser — mærk Dem det, mine Herrer! — for at bestaa her i'Danmark som i nogetsomhelst andet Land i Evropa.« Det var Tobaksindustrien, Sigvald Olsen særlig talte om, men. hans Betragtning gjælder for al Industri her i Landet, og Betragtningen er jo ogsaa saa simpel og ligefrem, at enhver kan forstaa den. Hvor slet intet andet end det rent materielle, det blotte Hensyn til Profit, lægges til Grund — der er det aaben- bart de store Bedrifter, der med størst Ro kan se paa Toldfor- anstaltninger, som gjør Livet umuligt for dem her i Landet. Den rene »Kapital« er jo det mest internationale af alt. Men Ar- bejderne skal dog ikke glemme, at ogsaa saadanne Bedrifter ledes af Mennesker, i dette Tilfælde af danske Mennesker, samt at ogsaa saadanne Mennesker kan ledes af noget andet end det blotte Pengehensyn; der er jo dog adskillige Fabrikanter, der