Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

15 hele paa ét Sted. Det vil fortræffeligt lade sig gjøre, naar vi berøver os selv vort Toldværn, eller dog Halvdelen deraf. Saa er Forhaabningerne om den nye danske Eksport af Fartøjsmotorer tilintetgjorte; saa kommer Fabrikkerne til at ligge i Norge, og de vil derfra tillige forsyne Danmark. Med andre Ord: Norge har erobret, hvad vi mente skulde blive vor Fordel og vor Stolthed! Den tyske Fare — Beskyttelsens Opgave. Nu er Norge et Land, der er os nær beslægtet, og som de allerfleste af os omfatter med naturlig Sympathi og derfor gjærne ser vokse og udvikle sig; men alligevel — det er dog næppe paa vor egen Bekostning, vi ønsker Normændene denne Vækst. Men hertil kommer, hvad værre er: at det ingenlunde er Norge alene — eller Sverig — der saaledes vokser paa vor Bekostning, men at dette i endnu langt højere Grad gjælder Lande og Na- tioner, som er os langt mindre sympathetiske. Saaledes har vi vor store Nabo mod Syd: Tyskland — dette Land, som i de sidste Aartier, væsentlig støttet af sin Toldlov- givning, er vokset op fra en ret uanselig Position til at blive en industriel Stormagt — en af Verdens allerstørste Industrinatio- ner, der endogsaa paa den vigtige Jærn- og Staalproduktions Omraade langt har overfløjet England; medens England saaledes i 1905 kun producerede godt 9x/2 Mill. Tons Jærn, var Tysklands Produktion ganske tæt ved 11 Mill. Tons. Saa stærkt er det i de senere Aar lykkedes tyske Varer at trænge ind her i Landet, at den samlede tyske Afsætning til os har naaet et Beløb af ca. 220 Mill Kr. — en Ting, der i den sidste Tid har vakt stærk Opmærksomhed i Udlandet, hvor man allerede synes tilbøjelig til at betragte Danmark som et af Tyskland økonomisk erobret Land. Dette turde dog være for tidligt — endnu er vi ikke Tysk- lands værgeløse økonomiske Vasalstat; men hvad betyder det for os, at Tyskland aarlig kan levere os Varer for 220 Mill. Kroner? Det betyder, at den tyske Indførsel aarlig berøver os en dansk Arbejdsindtægt paa ca. 132 Mill. Kroner. Thi regner vi, at to Femtedele af de indførte Varer, til Værdi 88 Mill. Kr. af de 220, er RaastofTer, som vi alligevel maatte indføre (Jærn og andre Metaller, Kemikalier, Kul, Bomuld etc.), saa bliver der 132 Mill, tilbage, som — hvis Varerne forfærdiges her i Landet — vilde have fordelt sig over hele vort Samfund (jfr. Tekstilindustriens Udbytte, Side 4—5), som Løn til Arbejdere, Arbejdsledere, Funk- tionærer, Handelsfolk, Fragt, Kommune- og Statsskatter, Kapital- 3*