Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

t 18 serve, man trygt kan falde tilbage paa: Markedet i ens eget Land det, som man i sidste Instaus altid selv er Herre over. Og særlig utilgiveligt vilde det være i et Tilfælde som vort, hvor dette Marked — denne Fremtidsreserve — som sagt er i stadig og rask Vækst. Kulturnationernes Fremgangsvej. Der er en Sætning, som det gjælder om at slaa klart fast i Bevidstheden, selv om den til en Begyndelse har en ikke for alle tiltalende Klang. Det er denne: Vor store Landbrugsud- forsel er slet ikke i og for sig noget Tegn paa et hejt nationalt Udviklingsstandpunkt! Det vil giere, for Landbruget er den til al mulig Ære, men ikke for Nationen i dens Helhed. Lad os belyse det ved et Eksempel fra et andet Omraade: Vi kan læse i statistiske Haandbøger, at Danmark har henad dobbelt saa stor en Længde Jærnbaner pr. Indbygger som Bel- gien, og Sverig igjen dobbelt saa stor Banelængde pr. Indbygger som Danmark. Betyder det nu, at Danmark har Lov til at prale af at være et med Jærnbaner dobbelt saa godt forsynet Land som Belgien, Sverig igjen dobbelt saa vel forsynet som Danmark? Nej, det vilde være en stor Vildfarelse; Belgien har af alle evropæiske Lande langt det tætteste, stærkest udviklede Jærnbanenet, og Sverigs er langt tyndere end vort. Hvordan kommer da Danmark i Statistikken til at staa tilsyneladende saa langt over Belgien, og Sverig igjen over Danmark? Fordi vi har taget Folketallet til Maalestok, og denne Maalestok er al- deles misvisende. Rettelig forstaaet siger de omtalte Tal slet ikke, at Danmark staar højt som Jærnbaneland, men at det er langt tyndere befolket end Belgien, ligesom Sverig igjen er langt siettere befolket end Danmark; derfor kan Belgien, uagtet sit langt tættere Jærnbanenet, opvise 1471 Indbyggere pr. Kilometer Jærnbane, medens vi kun har 819 og Sverig kun 419 Indbyggere pr. Banekilometer! Men ganske det samme siger vor — i Forhold til Folke- tallet - saa store Landbrugsudførsel. Vi udfører jo nemlig ikke Luksusvarer (som f. Eks. Frankrigs Champagne), men fortræffe- lige Landbrugsfrembringelser, der hører hjemme i enhver Hus- holdning — ogsaa i vor egen. Hvorfor forbruger vi dem da ikke selv? Ja, det kan have to Grunde: *) at vi er for faa, ) at vi ikke har Kaad til at spise Føde af saa god Kvalitet.