Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

3 paa et Tidspunkt, da vi maaske kan staa tæt foran Vedtagelsen af en for vore industrielle Næringsveje ulykkebringende Toldlov med efterfølgende Handelstraktat med den Magt, af hvilken vi har aller- mest at frygte i mere end én Retning, vil det være betimeligt at fremdrage et historisk Eksempel, som levende formaar at anskue- liggjøre tor os, hvad en enkelt Frihandelstraktat har formaaet at udrette for Ødelæggelser i ganske kort Tid overfor et stort og rigt Lands hele Næringsliv — ja meget mere end det: overfor dets For- fatnings- og sociale Forhold og derigjennem for hele Verden. Jeg benytter her engelske Kilder*), thi det er ikke alene hos os, man har følt Savnet af historisk Paavisning af økonomiske Lovgiv- nings-Resultater; i England har man i de senere Aar bestræbt sig stærkt ior at udfylde Savnet, og det er da blandt de talrige histo- riske Kjendsgjerninger, som engelske Historikere har fremdraget, den franske Revolutions Oprindelse, jeg vil skildre her paa en ganske anden, men uden Tvivl korrektere Maade, end der alminde- lig fortælles. Den almindelige Opfattelse, som vore historiske Lærebøger bibringer os af Aarsagen til den franske Revolution, gaar ud paa, at der i det 18de Aarhundrede herskede en særlig trykkende Form af Lenssystemet i Frankrig, saaledes at Bønderne led under et utaaleligt Tyranni fra Adelens Side; Bondestandens Lidelser kaldte saa en Række begavede Skribenter frem, og da Kongen og hans Regering ikke lyttede til Skribenternes Indlæg til Fordel for Bonde- standen, tog Folket sin Ret med Magt, og det var Revolutionen. Denne Opfattelse, der gjør Revolutionen til en Bondeopstand, er imidlertid ganske misvisende; vel bestod der i Frankrig Rester af Fevdalsystemet, saaledes som der gjør i England den Dag i Dag, men det var langt fra saa trykkende i dette Land som i Tyskland. Paa den lyske Side af Rhinen herskede endnu Livegenskabet, men ikke alene var dette ophørt før Revolutionen i Frankrig: den Iranske Bonde var allerede da ble ven Selvejer — han ejede en Tredjedel af Landets Jord. Og vel hvilede der uden Tvivl tryk- kende Skatter paa Bønderne, i 1789 yderligere forøgede gjennem de paalagte haarde Krigsskatter, som maatte faa Adelens og Gejst- lighedens urimelige Skattefrihed til at springe stærkt i Øjnene; men hele det franske Samfund, fra Kongen og hans Regering nedefter, var paa dette Tidspunkt opfyldt af Forstaaelse af Bonde- standens Sag og arbejdede paa at lette det Tryk, som hvilede paa *) Navnlig J. W. Wclsford. The Strength of Nations. London 1907.