Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

o denne Fredslutning, men den franske Nation skildres enstemmig som velstaaende i Aaret 1786: »Industri og Handel havde blomstret siden Fredslutningen i Versailles, og Velvære og Luksus bredte sig«. Hvor kan det da være, at Frankrig kun 3 Aar efter befandt sig i saa fortvivlet en Nød, at Revolution, Kongens Henrettelse og alle Institutioners fuldstændige Omstyrtelse blev Følgen deraf? Faa Ord vil forklare det. De langvarige Kampe mellem England og Frankrig har allid haft økonomiske Interesser til Baggrund, og som oftest fik de el for England gunstigt Udfald. Men efter den nordamerikanske Uafhængighedskrig, hvori Frankrig — som allerede sagt — havde taget Del med saa stort Held, at dets poli- tiske Anseelse derigjennem var gjenoprettet efter tidligere Tiders Uheld, var England bleven meget betydelig svækket. Det havde mistet sine vigtigste Kolonier og var, efter Lord Rosebery’s Dom, sunket ned til en Magt af 2den eller 3dje Rang. Imidlertid kom William Pitt til Magten i Fredslutningens Aar 1783, og det blev hans Livsopgave igjen at hæve Englands sunkne Anseelse. I Løbet af 5 Aar lykkedes del ham at faa Englands tidligere Fjendskab til Holland glemt og faa dannet et Treforbund mellem England, Hol- land og Preussen, men navnlig havde han Englændernes praktiske Blik for, at Landets Gjenoprejsning burde bygges paa materielt Opsving. Han sendte da i 1785 William Eden, Baron af Auck- land, som Englands Repræsentant til Paris, og det blev denne Stats- mands Opgave at afslutte en for England gunstig Handelstraktat med Frankrig, saaledes at engelske Varer kunde faa lettere Ad- gang til det franske Marked. Pitt forslod en saadan Handelstraktats uhyre Betydning for England; han begreb, at ad denne Vej kunde all det gjenvindes, som var tabt i Krigen, og han var villig til at betale Traktaten med betydelige Indrømmelser til Gjengæld — men saadant blev ganske overflødigt. Frihandelstheorierne har nemlig, hvad der næppe er almindelig kjendt, haft deres Vugge i Frankrig, ikke i England, og i 1785 var netop Frihandelsretningen — Economisterne, som de kaldtes — almægtige i Frankrig. Denne Retnings Mænd blev da fortræffelige Forbundsfæller for Pitt; overbeviste om Frihan- delstheoriernes Rigtighed gik de uden Vederlag beredvilligt ind paa at afslutte en Frihandelstraktat — det vil sige: en Traktat med saa væsentlige Toldnedsættelser i Frankrig paa engelske Varer, at den franske Industri derved mistede sin Konkurrenceevne overfor den engelske. Eden-Traktaten, som den kaldtes, blev altsaa afsluttet i 1786