Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908
Forfatter: Sekretær Jul. Wulff
År: 1908
Sider: 31
UDK: 337 Haan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
— i et Øjeblik, da Forbedringer af Watts Opfindelse havde gjort
Dampmaskinen praktisk brugbar og stillet dette store Produk-
tionsmiddel til Englands Raadighed, og da Stenkullene var ved at
afløse Vind og Vand som industriel Drivkraft. Netop i dette Øjeblik
gjorde Englands Kulrigdom sig da gjældende stærkere end nogen
Sinde siden: Kullene kostede i Manchester kun 9 Shillings pr. Ton,
men i Rouen, Frankrigs vigtigste Fabriksstad, 40 Shillings eller
4 /2 Gange saa meget. Denne Forsk jel forøgede i uhyre Grad
Vægten af Arkwrights, Hargreaves og Comptons maskinelle Opfin-
delser: England besad, som Pift ganske rigtig havde set, i 1786 en
umaadelig Fordel fremfor Frankrig i industriel Konkurrenceevne.
Eden-Traktatens Virkninger efter samtidiges
Vidnesbyrd.
Det var Eden-Traktaten, der blev Aarsag til Nøden i Frankrig
og derigjennem til den franske Revolution med alle dens verdens-
historiske Følger. Dette kan siges med positiv Sikkerhed paa
Grundlag af de Oplysninger, der foreligger fra Datiden. De vig-
tigste af disse Oplysninger skyldes en Englænder Arthur Young,
der havde gjort Studiet af Landbruget til sin Livsopgave og i
Aarene 1787, 1788 og 1789 berejste Frankrig for at sammenligne
dette Lands Forhold med Englands. Som anset Forfatter fik han
overalt i Frankrig Adgang til Undersøgelse, og han er bleven den
store Avtoritet med Hensyn til Livet og Tilstandene i Frankrig
umiddelbart før Revolutionen, citeret som vigtigste Kilde baade af
franske og fremmede Historikere. Men han undersøgte ikke en-
sidigt Landbrugets Forhold; ganske naturligt tog han tillige Byerne
med i deres Egenskab af Markeder for Landbrugets Produkter,
og derigjennem faar hans Undersøgelser og Rejseberetning saa
stor Betydning for det Spørgsmaal, her behandles.
Hvad var det saa for Iagttagelser, Arthur Young gjorde? Selv
forud indtaget i Economisternes Frihandelsideer forbavses han
ved straks — to Dage efter sin Landgang i Calais 1787 __at høre
de heftigste Udtalelser mod Handelstraktaten med England fra
Fabrikanterne i Abbeville. I Amiens møder han den samme Stem-
ning; der er kun én Mening om, at Byen vil blive ruineret af
Handelstraktaten. I Beauvais, siger man ham, at en ødelæggende
Krig ikke vilde være saa skadelig for Frankrig som denne Handels-
traktat. Endnu heftigere er Stemningen i Lille, Rouen og Nantes;