Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

II. Industriens Raastoftold. Gaar man fra Finanstolden paa Befolkningens almindelige Forbrugsartikler eller paa Luksusvarer over til den Industrien vedrørende Del af Toldreformforslaget, saa møder man dets andet — agrarisk-bureaukratisk-frihandleriske — Princip. Det er karakteristisk for den bureaukratiske Aand, hvori der, trods alle »demokratiske« Talemaader og alle Systemskifter, dog stadig regeres i Kongeriget Danmark, at paa en Lov som Toldloven, hvis Indhold er saa afgørende for hele Næringslivets Ve og Vel, har Landets Haandværk og Industri ikke havt nogen som helst Indflydelse. Paa Møderne tales der i klingende Fraser om »Selvstyre«; men — ganske modsat hvad Tilfældet er f. Eks i det kejserlige Tyskland - er der ikke Tale om at give Erhverv, der føder over 700,000 Mennesker her i Landet Adgang til at gøre deres Anskuelser og Interesser gældende under Told- reformforslagets Udarbejdelse. Det er Topembedsmænd under Politikeres Ledelse, som her udøver en Almagt af den bagvendte Verden, der vil bestaa, saa længe Landets Industridrivende og Haandværkere er uselvstændige nok til at finde sig i at staa under dette Formynderskab; Landbruget vilde intet Øjeblik taa e et saadant Aag. Finansminister Lassens Toldlov bærer fra først til sidst dette sit Udsprings Præg. Den har upaaklagelig Statskassens Interesser for Øje; den tager med prisværdig Sagkundskab alle toldtekniske Hensyn, og den kan med bureaukratisk Overlegenhed ræsonnere, at den eller den Toldsats indbringer Staten saa lidt, at det iwte er Umagen værd at opretholde den. Men hvad der an e s e s plejer at være Grundlaget for en Toldlov — nemlig >r vervs hensyn — bl. a. om f. Eks. den Toldsats, der har liden finan-