Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

8 siel Betydning for Statskassen, maaske betyder meget for en Erhvervsgren — sligt spores der intetsteds i de Ræsonnementer, som ledsager denne Lovs Forslag. Navnlig er der intetsteds Tale om at udvikle Haandværk og Industri i denne Lov. I Finansminister Lassens p er so n li g e Værk — hans Tale ved Toldreformforslagets Forelæggelse i Folkethinget — er der der- imod gjort Erhvershensyn gældende, og det med særdeles klare og rene Ord; disse Hensyn tager imidlertid ikke Sigte paa at udvikle de industrielle Erhverv, men paa at trykke dem ned i anden Linie og hæmme deres altfor raske Udvikling. At »hæve de ubeskyttede Virksomheder her i Landet et Trin op i Sammenligning med de beskyttede« er efter Ministeren Lovens Formaal; det agrarisk-frihandleriske Stikord »Erhvervenes Lige- stilling« skal være dens Motto. Reformens Grundtanke udvikles nærmere af Ministeren i følgende Tankerække: Landbruget er ubetinget vort største Erhverv, og det lever af Eksport til Udlandet. Det kan og vil ikke mod- tage Hjælp gennem Toldbeskyttelse. Det har Brug for billige Raastoffer og billige Forbrugsartikler. Toldbeskyttelse er altsaa og vil vedblive at være en Byrde for vor Hovednæringsvej. Og Landbruget — paastaar Ministeren, en Smule i Strid med Kends- gerningerne — kan bruge flere og flere Folk. »Der er derfor ingen Grund til ad kunstig (!) Vej at skabe Plads for den voksende Befolkning her i Danmark. Der er Plads nok ved Landets Hoved- erhverv, som ikke behøver og ikke kræver nogen Beskyttelse.« I andre Lande kan det maaske være anderledes, slutter Mini- steren, men: »Det er, synes mig, en given Ting, at der kun er to Ting at vælge imellem herhjemme: Enten ingen Toldreform eller en Toldreform, der gaar i Retning af Frihandel«. * * * For den Aabenhed, hvormed disse Toldreformens Grund- principper er udviklede i Forelæggelsestalen, skylder man Finans- minister Lassen Tak. Aabenhed er altid en god Ting, og den er her af saa meget større Værdi, som dels visse Toldnedsæt- telsers tilsyneladende Moderation, dels Raastoftoldens Ned- sættelse eller Afskaffelse maaske kunde tilsløre Toldrefor- mens sande Karakter til en vis Grad i den store Befolknings Øjne og give en Del af denne Befolkning det Indtryk, at Industrien vinder næsten lige saa meget paa denne ene Konto, som den taber paa de andre. Saa meget lettere kunde denne Tilsløring finde