Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

s9 Sted, som endogsaa Presseorganer, der er Finansministerens Modstandere, i dette Stykke arbejder ham i Hænderne; saaledes vil »Social-Demokraten«, der i sin Politiks Tjeneste søger at afmale Hr. Lassen som en frygtelig »Protektionist«;, gøre gældende, at Toldreformslaget endogsaa giver den ved Beskyttelsnedsæt- telser stærkt medtagne Tekstilindustri fuldt Vederlag for disse Nedsættelser gennem Kultoldens Nedsættelse. For straks at retlede Almenhedens maaske uklare Opfattelse paa dette Punkt skal vi her give nogle Oplysninger om Betyd- ningen af den industrielle Raastoftolds Ophævelse. Selvfølgelig er det irrationelt, at en saadan Finanstold bestaar, hvor det drejer sig om Raastoffer, der savnes i vort eget Land og altsaa maa indføres; derfor har Afskaffelsen af Raastoftolden altid været opstillet som et principielt Krav fra Haandværkets og Indu- striens Side, men en Sag af fremtrædende pekuniær Betydning er den ikke — i hvert Fald ikke for de Industrier, der tilvirker højt forædlede Produkter. For at begynde med Kultolden, saa er det, som Finans- minister Lassen fuldt ud har erkendt, kun en Brøkdel af dennes 2 Millioner Kroner, som udredes af Landets Haandværk og Indu- stri, og en endnu mindre Del udredes af den beskyttede Del at denne Industri. Desværre mangler der ganske statistiske Oplys- ninger om Kulforbrugets Fordeling, og der lader sig da kun opstille mere eller mindre paalidelige Skøn. Saaledes vides det, at der i Aaret 1904 fandtes Dampkedler i Industriens Tjeneste til en samlet Styrke af 63,000 Hestes Kraft; gaas der udfra, at der til hver Hestekraft medgaar 40 Pund Kul daglig eller 120 Centner aarlig, saa vil dette sige, at disse Dampkedler forbrugte lll2 af de 46 Millioner Centner Kul, som i samme Aar indgik til Forbrug i Landet^— altsaa en Sjettedel deraf. Hertil maa imidlertid føjes de Kul. der anvendes i Tegl- og Cementværkers Ovne, i Gas- og Elektricitetsværker og i Smeddenes Esser, men det er ikke sandsynligt, at Industriens Kulforbrug derved bringes op over af Landets samlede Indførsel af Kul. Hovedforbrugerne er aabenbart det store Publikum — til Kakkelovnsvarme og Køkkenbrug; tør man regne 1 Td. maanedlig pr. Familie, løber dette op til omtrent Halvdelen at de indførte 46 Millioner Centner, og selvfølgelig tager Jernbaner, Dampskibe samt Landbrugets Fabriksvirksomhed (Mejerier, Slagterier o. desl.) deres meget væsentlige Part. Det tør da antages at være i høj Grad sand- synligt, at den samlede danske Industri kun forbruger fjerdedelen af de indførte Kul, og den beskyttede Industri har da ikke udredet