Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

Forfatter: Sekretær Jul. Wulff

År: 1908

Sider: 31

UDK: 337 Haan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 309 Forrige Næste
10 mere end Ottendedelen af Kultolden eller ca. 250,000 Kr. Thi vel overgaar den i Maskinkraft betydeligt den ubeskyttede Indu- stri; men i dennes Rækker staar saa betydelige Forbrugere at Kul til anden Brug end Drivkraft som Tegl-, Kalk og Cement- værker, Gas- og Elektricitetsværker. Men klart maa det være for enhver, at Besparelsen af et Beløb af 250,000 Kroner paa Kultold vil være den beskyttede Industri en meget ringe Erstatning for de betydelige Nedsættelser af Beskyttelsen, som den Lassen’ske Toldreform vil bringe. End klarere vil det blive, naar vi til ovenstaaende Skøn føjer nogle konkrete Exempler, hvortil vi har indsamlet Materialet hos for- skellige Industridrivende: I en større Tekstilfabrik udgør Kultolden 2000 Kr. paa en Produktionsværdi af 2 Mill. Kr. — altsaa 1 Tiendedel Øre pr. Krone af de producerede Varers Værdi; i en anden stor Tekstilfabrik oplyser man, at den næppe nok svarer til 1 Trehundrededel Øre pr. Alen af de producerede Varer (Bomuldsstoffer); i de danske Papirfabrikker udgør Kul- tolden 1 Femtendedel Øre pr. Pund af Produktionen, og i en større københavnsk Maskinfabrik 1 Tyvendedel Procent af Produk- ternes Værdi (dens samlede aarlige Beløb naar ikke 200 Kr.!) At det vil stille sig anderledes for Tegl-, Kalk- og Cement- værker, er rimeligt, thi her spiller Ovnvarmen en betydelig Rolle i Forhold til Menneskers og Maskiners Arbejde; men disse Industrier er jo ganske ubeskyttede. Jjc * * Hvad der her er paavist for Kultolden, gælder i de allerfleste Tilfælde om Tolden paa alle de Ting, der betegnes som indu- strielle Raastofler; thi vel er det irrationelt, at vi har Told paa alle disse Ting, men denne Told er jo lav. Tager vi Træto Id en for os, saa kommer de 330,000 Kroners Nedsættelse paa Gran- og Fyrretømmer sikkert kun i ringe Grad nogen beskyttet Industri til gode, hvorimod Landbruget tager sin store Part heraf og de ubeskyttede Bygningsfag ligeledes. For Toldnedsættelserne paa Farvevarer og Kemikalier (ca. 300,000 Kroner) og Tjære (ca. 50,000 Kr.) gælder noget ganske lignende. Afskaffelsen af Tolden paa Talg, Margarine etc. (ca. 50,000 Kr.) vedrører hovedsage- lig den ubeskyttede Kunstsmørfabrikation. Hele Tekstilindustrien, der, som før nævnt, hjemsøges allerslærkest af Nedsættelser, har derimod ingen særlige Nedsættelser paa Raastofler at glæde sig til, hvis man da ikke vil henvise til den før omtalte lille Brøk- del af Kultolden og en endnu mindre Part af Tolden paa Farvestoffer.