Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908
Forfatter: Sekretær Jul. Wulff
År: 1908
Sider: 31
UDK: 337 Haan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
mere end Ottendedelen af Kultolden eller ca. 250,000 Kr. Thi
vel overgaar den i Maskinkraft betydeligt den ubeskyttede Indu-
stri; men i dennes Rækker staar saa betydelige Forbrugere at
Kul til anden Brug end Drivkraft som Tegl-, Kalk og Cement-
værker, Gas- og Elektricitetsværker.
Men klart maa det være for enhver, at Besparelsen af et
Beløb af 250,000 Kroner paa Kultold vil være den beskyttede
Industri en meget ringe Erstatning for de betydelige Nedsættelser
af Beskyttelsen, som den Lassen’ske Toldreform vil bringe. End
klarere vil det blive, naar vi til ovenstaaende Skøn føjer nogle
konkrete Exempler, hvortil vi har indsamlet Materialet hos for-
skellige Industridrivende: I en større Tekstilfabrik udgør Kultolden
2000 Kr. paa en Produktionsværdi af 2 Mill. Kr. — altsaa
1 Tiendedel Øre pr. Krone af de producerede Varers Værdi; i
en anden stor Tekstilfabrik oplyser man, at den næppe nok
svarer til 1 Trehundrededel Øre pr. Alen af de producerede
Varer (Bomuldsstoffer); i de danske Papirfabrikker udgør Kul-
tolden 1 Femtendedel Øre pr. Pund af Produktionen, og i en
større københavnsk Maskinfabrik 1 Tyvendedel Procent af Produk-
ternes Værdi (dens samlede aarlige Beløb naar ikke 200 Kr.!)
At det vil stille sig anderledes for Tegl-, Kalk- og Cement-
værker, er rimeligt, thi her spiller Ovnvarmen en betydelig Rolle
i Forhold til Menneskers og Maskiners Arbejde; men disse
Industrier er jo ganske ubeskyttede.
Jjc *
*
Hvad der her er paavist for Kultolden, gælder i de allerfleste
Tilfælde om Tolden paa alle de Ting, der betegnes som indu-
strielle Raastofler; thi vel er det irrationelt, at vi har Told paa
alle disse Ting, men denne Told er jo lav. Tager vi Træto Id en
for os, saa kommer de 330,000 Kroners Nedsættelse paa Gran-
og Fyrretømmer sikkert kun i ringe Grad nogen beskyttet Industri
til gode, hvorimod Landbruget tager sin store Part heraf og de
ubeskyttede Bygningsfag ligeledes. For Toldnedsættelserne paa
Farvevarer og Kemikalier (ca. 300,000 Kroner) og Tjære (ca.
50,000 Kr.) gælder noget ganske lignende. Afskaffelsen af Tolden
paa Talg, Margarine etc. (ca. 50,000 Kr.) vedrører hovedsage-
lig den ubeskyttede Kunstsmørfabrikation. Hele Tekstilindustrien,
der, som før nævnt, hjemsøges allerslærkest af Nedsættelser, har
derimod ingen særlige Nedsættelser paa Raastofler at glæde sig
til, hvis man da ikke vil henvise til den før omtalte lille Brøk-
del af Kultolden og en endnu mindre Part af Tolden paa Farvestoffer.