Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

11 Tilbage bliver saa den eneste bety d elige Raastof-Nedsæt- telse: Me tal told en, Afskaffelsen eller Nedsættelsen af Tolden paa Jern og andre Metaller i Baand, Stænger, Plader, Blik og lign., der i alt udgør omkring 1 Mill. Kroner. Ogsaa heraf til- falder, som erkendt af Minister Lassen, en betydelig Del Land- bruget, og for Industriens Vedkommende vil Toldnedsættelserne fordele sig højst ulige. For vore Skibsbyggerier, der særlig har lidt under den bestaaende Raastoftold, vil dens Nedsættelse aabenbart have stor Betydning, og det samme vil mere eller mindre gælde for andre Virksomheder, der tilvirker forholdsvis simple Frembringelser; men for den egentlige og højere Maskin- Maskinindustri vil Nedsættelsen være af langt mere underordnet Betydning. Tolden er jo Va“1 Øre Pundet, og naar man mindes den kendte Skala, hvorefter et Stykke Smedejern til 1 Krones Værdi faar en Værdi af 2 Kr. ved at forarbejdes til Hestesko, 3 Kroner til Traadstifter, 5 Kr. til Staal, 55 Kr. til Synaale, 600 Kr. til fine Knivsblade og 50,000 til fine Ur- fjedre — saa vil man forstaa, at de 5 Øre, som maa betales i Told paa det oprindelige Stykke Smedejern, kun kan have nogen Betydning ved de allersimpleste Bearbejdelser af Raastoffet. Forholdet er da ogsaa det, at i en bestemt københavnsk Maskin- fabrik udgør hele Tolden paa Jern i Plader, Stænger og lig- nende Halvforarbejdning ikke en Syvendedel Procent af de forfær- digede Maskiners Værdi! Herefter turde det være klart for enhver, at den samlede Nedsættelse af Raastoftold paa ca. 2 Kr., som den Lassen’ske Toldreform bringer, ikke har en saadan Betydning for Industrien — Skibsbygning og maaske nogle enkelte andre jernindustrielle Fag undtagne — at en Nedsættelse al Beskyttelsen kan hjemles derved. Men hertil kommer, at der jo er Industrier, som faar deres Raastoftold forhøjet (Tobak. Kakaobønner, Silke — den sidstnævnte f. Eks. til stor Skade for Galanterivarefabrikationen), og endelig, at en lang Række Industrier slet ingen Nedsættelse faar paa deres Raastoffer, f. Ex. Handskemagere, Skomagere og Skotøjsfabrikker. Sadelmagere, alle Konfektionsfag, Drejere, Karethmagere, Gar- vere, Pottemagere, Porcellæns- og Fajancefabrikker, Glasværker, Tændstikfabrikker. Olie- og Sæbefabrikker, Papirfabrikker, Sukker- fabrikker, Bogbinderier med flere. For dem kan Raastoftoldens Nedsættelse altssa slet ikke paaberaabes til Forsvar for Ned- sættelsen af deres Beskyttelse!