Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

III. Hensynet til Forbrugerne. Som vi viste i vor forrige Artikel, er det Minister Lassens udtrykkelige, aabent vedkjendte Formaal gennem den af ham foreslaaede Toldreform at virke nedtrykkende paa Danmarks Industri og Haandværk — at stække disses Erhvervs formentlig for kraftigt fremvoksende Vinger. Saa fast er Ministeren i dette sit Forsæt, at han vil fremme det trods alle Hindringer. Det strider mod Tidsaanden at reformere frihandlerisk, erkender han aabent — men alligevel skal vi den Vej. Det er slet ikke let for os at gaa mod Strømmen i Verden, indrømmer han yderligere: »I saa Henseende lever vi ikke i en god Tid, ikke en Gang i saa god en Tid, som da vi sidst havde Toldreformen fremme i 1896—97 og 1899— 1900«. Den i vide Kredse nærede Illusion, at »Beskyttelsen havde kulmineret« i Bismarcks Tid, erkendes »desværre« at være bristet: »Vi staar nu overfor et mere protektionistisk Tysk- land, end vi har havt før, og vi har oplevet, at Norge i Fjor med den nye Toldlov, der da blev vedtagen, med fuld Musik er gaaet over til Beskyttelsen«. Men det hjælper altsammen ikke. »Jeg siger, dette kan selvfølgelig ikke influere paa Retningen af vor Toldlov«, forsikrer vor Finansminister — skønt han dog indrømmer, at det kan have »megen Betydning ved Bedømmelsen af, hvor langt vi kan gaa«. Hvad er det da for store og vigtige Hensyn, der trods alle disse mange og store Vanskeligheder bringer den Lassens’ke Toldreform ind i en Retning, der gaar stik imod alle omgivende Landes Handelspolitik? Det var dog rart, om Svaret kunde findes paa dette Spørgsmaal, og vi skal derfor med dette for Øje tage en lille Undersøgelse op. * * *