Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

13 Først vil vi davende vort Blik mod Forbrugerne — dem som plejer at være Genstand for enhver Frihandelsreformators ømmeste Omsorg. Ikke disse Fabelvæsener, som hverken saar eller høster, eller spinder eller sanker i Lader, men ikke har nogensomhelst anden Opgave i Verden end at forbruge. Disse Skygger »ohne Ar und Halm«, uden Interesser i Arbejdets Kaar i deres Land, vil vi ikke befatte os med, — vi vil holde os til os selv, til Folk som os allesammen, der baade arbejder og forbruger, og opkaste det Spørgsmaal, om vi i vor Egen- skab af Forbrugere kan vinde saa store og betydelige For- dele ved de Lassen’ske Nedsættelser af Toldbeskyttelsen (om Finanstolden har vi talt i vor første Artikel), at vi derigen- nem forsones med Toldref'ormens Retning og de Konsekvenser, den vil medføre. Begynder vi da med, som første Vidne, at afhøre selve Hs. Ekse. Finansministeren — thi Ære den, hvem Ære bør! — saa faar vi for den Samfundsklasses Vedkommende, for hvem, som Ministeren meget rigtig siger, Spørgsmaalet har sær- lig Interesse, nemlig Arbejderne, følgende Besked af Ministeren selv (i hans Forelæggelsestale i Folkethinget): Nedsættelserne paa Manufakturvarer (de største af alle Forslagets Nedsættelser!), vilde, hvis vi gik ud fra, at Priserne paa alle Manufakturvarer var forhøjede med Toldens fulde Beløb, give en velstillet Arbejderfamilie i København en aarlig Besparelse af 41/4 Krone — altsaa af 8^5 Øre om Ugen: for en Landhaandværkerfamilie vilde Besparelsen blive 2x/2 Kr. aarlig — 5 Øre ugentlig; for en Kjøbstadhaandværker et Beløb midt imellem. Men da vi nu allesammen ved, og baade Ministeren og Koncipisterne af hans Lovforslag udtrykkelig erkender dette, at den indenlandske Kon- kurrence for mange Varers Vedkommende bringer Varepriserne saaledes ned, at der slet ikke eller kun for en Brøkdels Vedkom- mende bliver Tale om Toldens Udnyttelse gennem Forhøjelse af Priserne — saa ved vi ogsaa allesammen, at Arbejderfamilierne i København og paa Landet ikke indvinder de svimlende Beløb af henholdsvis 8x/5 og 5 Øre ugentlig, men maatte være glade, hvis de kunde indvinde Halvdelen deraf. Hvis — ja, thi der er endnu et »hvis«. Det kan nemlig meget godt være, at vedkommende Arbejderfamilier slet ingen Besparelse vinder ved de Nedsættelser paa henholdsvis og 2ll2 Kr. aarlig, hvormed Ministeren tror at mindske deres »Beskyt- telsesbyrde«. Sagen er nemlig den, at man maa være dra- stisk i sine Toldnedsættelser, hvis man skal naa gennem de