Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

14 mange Mellemled ned til de smaa Forbrugere, og Finansminister Lassen tør ikke være drastisk. Han er nok paa den eneSidé den store Frihandelsreformator, men paa den anden Side indser han Umuligheden af at kunne reformere radikalt paa dette Om- raade. For at søge, at hale en »Reform« igennem, bliver han da '>maadeholden«; han vil »ikke ruinere bestaaende Industrier« men bare foretage »forholdsvis smaa« Nedtættelser. Og saa ender Ministerens store Reform i Meningsløshed — den uimodsigelige Meningsløshed, hvori de Foranstaltninger hører hjemme, som i Kraft af hele deres Anlæg slet ikke kan komme de Folk til Gode, for hvis Skyld de ene og alene skulde være bleven tiL * # * Lad os tage et Par Eksempler. Ved den Lassen’ske Toldreform gives der, ligesom Tilfældet var i det foregaaende Toldreformforslag, Klædeindustrien her i Landet en ret anselig (17 Procents) Toldnedsættelse, nemlig fra 66 2/3 til 55 Øre Pundet eller ll2/3 Øre pr. Pund. Sæt nu, at en Arbejder bestiller sig en Frakke af 4 Punds Vægt hos en Skrædder — er der saa noget fornuftigt Menneske, der et eneste Øjeblik vil falde paa at tro, at Arbejderen, hvis Nedsættelsen var gennemført, vilde faa denne Frakke 4 x ll2/g — 462/3 Øro billigere end nu? Nej, selvfølgelig ikke! Havde Hr. Lassen turdet tage den hele Told paa ialt 2 Kr. 66 0. bort, var det maaske en anden Sag, men de 462/3 Øre vil blive enten hos Skræd- deren eller hos den Grosserer, hvor Tøjet er købt. Arbejderens Frakke vil nødvendigvis beholde sin Pris i runde Kroner uanset Toldreformen — selv om Arbejderen har købt den kontant, og endnu mere, hvis han købte paa Afbetaling. Selv om Klædet var fordyret med Toldens fulde Beløb, vil dette gælde. Men nu hedder det i selve de Motiver, der led- sager Minister Lassens Toldreform, at den nugældende Klædetold »meget langtfra betyder en tilsvarende Forøgelse af Varens Pris og navnlig som Regel ikke tilnærmelsesvis udnyttes for de fortrinsvis af den mindre bemidlede Befolkning anvendte grove og groveste Klæde- og Hvergarnsstoffers Vedkommende.« Med andre Ord : en Toldnedsættelse som den her omhandlede vil ikke en Gang mærkes af Grossereren eller Skrædderen; der kan da slet ikke være Tale om, at Klædet vil blive bil- ligere for den fattige Befolkning ved Toldens Nedsættelse med de ll2/3 Øre.