Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

23 kender, at den nu gældende Toldlov blev til »i et Øjeblik, da Frihandelen havde allerstærkest Vind i Sejlene i Europa«, da man »allevegne gik mere og mere i Retning af Frihandel«. Ja, den Gang — i 1863 — var »Frihandelskravet« en naturlig Ting, thi da havde det Vind og Strøm med sig i Verden. Men Mi- nister Lassen erkjender jo ogsaa, at Tider og Forhold har for- andret sig grundigt siden 1863 — at vi for Øjeblikket befinder os i en for Frihandel meget ugunstig Tid, med voksende Be- skyttelsesmure til alle Sider omkring os, med Eksportpræmier og med Kartellers Underbudstaktik. Under vore totalt forandrede Forhold maatte — skulde man tro — »Frihandelskravet« lægges til Side og erstattes af noget mere tidssvarende, navnlig hos Folk, der vil hævde sig Enebesiddelsen af Virkelighedssans. Men nej! Med klare Ord siger Ministeren, at de konkrete For- hold i Verden ikke — endogsaa »selvfølgelig ikke« (!) — maa faa Indflydelse paa Retningen af vor Toldreform; denne skal støbes efter den forældede Doktrin fra næstforegaaende Slægtled. I et for en demokratisk Minister mærkeligt Ukas-Sprog — dobbelt mærkeligt i Betragtning af Regeringspartiets ingenlunde grund- murede Stilling — tilraaber han os et: »Enten ingen Told- reform eller en Toldreform, der gaar i Retning af Fri- handel«! * * * Hvor kan et saadant Regeringsprogram opstilles? Hvor kan der tros paa dets Gennemførlighed? Jo, en Basis er der naturligvis: Der er jo skrøbelige Sjæle iblandt os, paa hvem den Aaringer igennem fortsatte Frihandels- agitation har gjort sin Virkning. Lad dens Raab og dens For- maal være nok saa urimelige — der er Folk, hvem selve Lyden af de gjentagne Raab har gjort »møre«. Fra dem høres Tale- maader som: »Vi maa dog en Gang have Ende paa disse Told- debatter! Vi maa gjøre Indrømmelser, vi maa se at komme til et Kompromis for at f'aa Fred!« Paa dem er det, Minister Las- sen bygger sine Forhaabninger. Men vi skulde dog vel naa frem til et fornuftigere og mandigere Grundlag end Slaphed for Afgørelsen af vigtige politiske Spørgs- maal! Vi skal være de sidste til at benægte Overenskomsters Nød- vendighed i Politik, men der maa dog være nogen Mening i saa- danne Overenskomster; vi kan dog ikke i Toldspørgsmaalet —