Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

24 vor økonomiske Forsvarssag — »handle« selve vore Eksistensbetingelser bort gennem Trætte-Mænds-Kompro- mis’er. Vi maa dog øve Kritik mod det, der foreslaas, og over- veje, hvor det fører hen. Og hvad er det, Minister Lassen fortæller os til Forsvar for det fremsatte Toldreformforslag? Dette, at »vi nu her i Dan- mark har udviklet os saaledes, at Landbruget er saa ube- tinget vort største Erhverv« — derfor skal vi have Frihandel. Men dette er jo stik imod velkendte Kendsgerninger! Udviklin- gen her i Landet er jo ingenlunde gaaet fra andre Erhverv til Landbruget; men tvertimod — ligesom i alle andre Kultur- lande — i omvendt Retning, saaledes at der ved Siden af Landbruget er vokset andre, store og betydningsfulde Erhverv op! For 60 Aar siden var Landbrug næsten vor eneste Indtægts- kilde; men siden da er ikke alene Handel og Skibsfart blomstret op, men vi er kommen ind i en betydelig og lovende industriel Udvikling. Landbruget, som i 1840 sysselsatte godt 56 Procent at’vor Befolkning, ernærer derfor nu knap 40 Procent af denne. Byerhver- vene beskæftiger nu allerede langt flere Mennesker her i Landet end Landbruget — Haandværk og Industri alene godt 30 Procent af Befolkningen. Skatteavtoriteternes Opgørelse af den nye Ind- komstskats Udbytte viser derhos, at Landbruget, skønt det selv- følgelig fremdeles er vort største enkelte Erhverv, kun har en Skatteindtægt af 287 Mill. Kr. eller ikke 30 Procent af Nationens samlede Skatteindtægt paa tæt ved 1000 Mill. Kr. S a ad an er Kjendsgerningerne. De opfordrer dog ikke til at opofre alt her i Landet for Landbruget, men peger klart imod en helt anden økonomisk Politik end den af Hr. Lassen foreslaaede — en Politik, der i Virkeligheden ikke alene vil være til hele Nationens, men derigennem ogsaa til Landbrugets sande Gavn. Landbruget kan ikke fremme sin egen Fordel ved at undergrave andre Samfundsklassers Eksistens! * * * Mod Slutningen af sin Tale i Folkethinget betragtede Hs. Eks. Finansministeren sit Reformforslag ud fra Statskassens Syns- punkt og forsvarede det ud fra dette Synspunkt med en Række mere eller mindre fortræffelige Argumenter. Det sidste af disse — Skalaens Top — lød saaledes: »Endelig regner jeg med, at