Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

6 er rigtigt; en Del af det socialpolitiske er repræsenteret her, og det har ogsaa jeg sluttet mig til, men af Handelspolitik er der end ikke Gnisten af en Tanke. Naar der spørges: Hvad giver det ind i Statskassen, hvad giver det ud af Statskassen? Hvordan blev den Toldsats sat den Gang, hvordan blev den sat senere, hvordan skal vi sætte den nu? — saa er det meget godt; men vi maa hele Tiden huske paa, at en Statskasse er ikke et Apparat, inden i hvilket der springer en stadig rislende Pengekilde. Nej, Kilden ligger i Erhvervslivet. Det er dertil, vi stadig kommer tilbage, enten vi gaar igennem Bunden paa Statskassen, eller vi lader den helt i Fred foreløbig og først ser, hvordan Tingene ligger nede i Erhvervslivet. Der er det, Pengene til syvende og sidst kommer frem; dernede er det, at Kilden stadig .rinder; der er det, Op- gaven for os ligger, den handelspolitiske Opgave, som jeg har præciseret i min Betænkning, og som jeg selvfølgelig ogsaa skal komme tilbage til i mit Foredrag. Man siger i det meget ærede Flertals Betænkning: Vi har ikke villet en Toldbehandling fra Grunden af. Men hvordan kan man indlade sig paa en Toldbehandling uden fra Grunden af? Grunden, det er jo det Sted, hvor Pengene skal komme fra, det er Erhvervslivet. Det ærede Medlem for Sakskøbing (Rør- dam) sagde lige i Slutningen af sin Tale et Ord, som jeg kunde have omfavnet ham for. Jeg skal beholde mange Ubehagelig- heder, som jeg ellers vilde have sagt det ærede Medlem, for mig selv, ogsaa fordi jeg senere har Brug for det ærede Medlem som velvillig Kollega i hans Egenskab af Læge. Alle disse An- strengelser fører jo til, at man trænger til at komme paa en Nerve- klinik bag efter. Der vil komme en helt ny Specialanstalt for politisk Nevrose; hvis det ærede Medlem tager Tiden i Agt, er der Brug for ham. Men jeg tænker særlig paa denne Udtalelse af det ærede Medlem: Lad os dog endelig, naar vi nu laver en Toldlov, lave en saadan, som vi kan staa vore Efterkommere til Ansvar for. Ja, det er netop Sagen: Lad os faa en Toldlov, som vore Efterkommere, baade de, der allerede er fødte, og som skal leve efter os, og de, som vil blive fødte, efter at vi er forsvundne, kan bruge; lad os faa en Toldlov, som kan lægge sig saaledes om Erhvervslivet, at det kan trives indenfor dens Rammer, og at der kan skaffes Efterkommerne det Arbejde, som er nødvendigt for, at ogsaa de kan eksistere! Det var netop nede i Bunden af Spørgsmaalet, at det ærede Medlem var. Det ærede Medlem var netop paa det rigtige Sted. Det er Op-