Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908
Forfatter: Sekretær Jul. Wulff
År: 1908
Sider: 31
UDK: 337 Haan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
gaven, og den Opgave kommer man aldrig fra, naar man vil
lave Handelspolitik.
Ser vi nu paa denne store Række af Ændringsforslag, som
fra Gruppe til Gruppe er meget forskellige, undertiden mod-
sigende, saa er det alligevel ikke vanskeligt at finde et Enhedssyns-
punkt for dem, efter hvilket de falder i to store Hovedgrupper,
nemlig Flertallets og de to andre Mindretals Ændringsforslag paa
den ene Side og mine paa den anden. Det fælles for den store
Gruppe, der staar. imod mig, er Nedsættelsen paa Beskyttelses-
satserne. Den kan være større, den kan være mindre, der er
stor Afstand imellem dem; men Nedsættelse af Beskyttelsen er
det fælles for dem, og selvfølgelig behøver jeg ikke at sige ærede
Medlemmer, at hvis jeg stod her alene mod et saa overvældende
Flertal, som denne Tendens har bagved sig, og hvis jeg troede,
at denne Tendens gik ud fra et fælles Synspunkt og gik frem
ad paralleltløbende Slutningslinier, vilde jeg føle mig i høj Grad
trykket ved Situationen. Men naar jeg ikke gør det, ligger det
dels i Bevidstheden om det rigtige i mine Synspunkter, uanset
om der er en Fejl her eller der i det enkelte, dels deri, at jeg.
meget godt ser, at Synspunkterne, der ligger bagved denne til-
syneladende Samstemning, er højst forskellige, og de Slutnings-
linier, ad hvilke man kommer til Enderesultatet: Nedsættelserne,
ogsaa er højst forskellige.
Lad os tænke os en lille Mand, som tidligt ved Nøjsomhed
og Sparsommelighed har faaet samlet nogle faa Hundrede Kr.
og køber sig en større Hedelod. Lad os sige, at han tilplanter
en Del af den og faar dyrket en anden Del af den op. Han og
hans Familie lægger et stort Arbejde ind i det, og naar han er
lige over Linien af sin Manddom, kan han se tilbage paa et
Livsarbejde, der har givet ham en selvstændig og økonomisk be-
trygget Stilling efter hans Kaar og Ønsker. En saadan Mand,
der ser mange andre Hedelodder ligge omkring sig af samme Be-
skaffenhed, maa selvfølgelig spørge sig selv: Hvorfor i al Verden
kommer dog ikke de Mennesker, som er pakkede sammen inde
i Byerne, ud paa Landet, tager dette samme Arbejde op, gør
som jeg og staar til syvende og sidst paa deres eget og med en
betrygget Fremtid for dem og deres Familie? En saadan Mand
vil, naar han blot ser paa Tingene indenfor Grænserne af sin
egen Ejendom, aldeles ikke kunne forstaa, hvilken Betydning en
industriel Udvikling har for Landet i dets Helhed, for Kultuien,
hvor uundværlig den industrielle Udvikling er i hele Landets