Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

Toldforfatninger paa Beskyttelsesprincippet og kun 41 Millioner (7 Procent) — det ene Land Englands Befolkning — under Fri- handel. Og Udviklingens Strøm gaar heller ikke i Retning af Fri- handel, men det modsatte er Tilfældet: Beskyttelsesmurene bygges højere og højere, og i England er der rejst en kraftig Opposition mod Frihandelen. Allerede disse Kjendsgjerninger maa egne sig til at vække Tvivl om, at Frihandel skulde være lutter Lys, Beskyt- telse lutter Skygge — det ene Frihed for Toldskatter, det andet Toldskatter uden Ende. Og gaar man saa til Kilden — over til det eneste Land, som praktiserer Frihandel — og Sammenligner det der herskende System med vort eget, saa vil man der møde den Oplysning, eom sikkert vil være mange en stor Overraskelse: at engelsk Fri- handel endogsaa er et System med meget stor Toldbyrde for Befolkningen. Thi beregner man Toldbyrden (Indførselstold og indenlandske Suk- ker-, Brændevins- og Ølskatter tilsammen) pr. Hoved af Befolk- ningen (altsaa Statens samlede Toldindtægt, divideret med Folke- tallet), saa udgjorde denne Toldbyrde for Aaret 1901 i Danmark 16 Kr. 73 Øre, i England 26 Kr. 88 Øre. Altsaa er Toldbyrden i Frihandelslandet England over halv- anden Gang saa stor som i det Danmark, om hvis Beskyttelses- told vi hører saa megen Tale. Ja, England opkræver endogsaa, siger engelske Forfattere, den næststørste Toldindtægt i Verden! Saa stor er den engelske Toldbyrde, at selv om vi til det for Danmark anførte Tal føjede hele den indbildte »usynlige Told- skat«, som vore Frihandelstalere vil lade os udrede til den be- skyttede danske Industri (gjennem Toldfordyrelse af de inden- landske Varepriser), saa naar vi endda ikke op til den engelske »Frihandels« Toldbyrde! Altsaa maa vi besvare Spørgsmaalet: »Er Frihandel Frihed for Told?« med et afgjort Nej. Er der Tale om at lette den store Befolknings Toldbyrde — og derom tales der jo altid af Toldreformatorer — vil dette ikke kunne ske gjennem Indførelse her til Lands af det engelske Toldsystem. Stiller en af dette Foredraga Tilhørere eller Læsere sig' saaledes til Toldspørgsmaalet, at Beskyttelse og Frihandel er ham ligegyldige Ting, blot han kommer til at leve under det System, der er billigst for ham gom Skatteyder — saa har han ingensomhelst Udsigt til at opnaa sit Ønske gjennem det engelske Frihandelssystem. Tværtimod! Dette er da det første Resultat af vor Undersøgelse, som vi maa slaa fast. Saa rejser sig ganske naturligt det næste Spørgø- maal: Hvad er da Frihandel? Vi faør hurtigt dette Spørgsmaal besvaret ved at henvende os i England. Svaret kommer til at lyde saaledes: »Frihandel er