Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908
Forfatter: Sekretær Jul. Wulff
År: 1908
Sider: 31
UDK: 337 Haan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
retning kan lades ude af Betragtning ved Behandlingen af Told-
loven? Jeg tror det absolut ikke!
Men ved den Gruppe, vi nu er, ved Klædeindustrien, ved
Tekstilindustrien i det hele, kan jeg sige, kommer et andet For-
hold frem, som er af overordentlig stor Betydning, og det er
netop af Hensyn dertil, at jeg har vovet mig ind paa dette
snørklede og komplicerede Omraade, som Tekstilindustrien er.
Der er en Ejendommelighed ved Udviklingen af Tekstilindustrien
her i Landet, navnlig af Klædefabrikationen, og det er den, at
den aftrapper sig i en Mængde Forretninger, fra meget store paa
2—3 Mill. Kr. og ned til saadanne smaa Forretninger, der hviler
paa en Kapital af 25,000 Kr. Nu vil De spørge mig: Hvis vi
nu foretager denne Nedsættelse, vælter vi saa Tekstilindustrien her
i Landet? Nej, det tror jeg ikke, De gør; men De gør noget
andet, og noget, der er lige stik modsat det, De vil gøre. De
vil den store Kapital til Livs, men De giver netop den en Chance
her og kommer den lille Kapital til Livs — den De i ethvert J il-
fælde ikke ønsker at komme til Livs. Ved disse Nedsættelser vil
Konkurrencen blive haard, der vil udvikle sig •en Konkurrence-
kamp indenfor Faget, og i denne vil de smaa Bedrifter, de
smaa Forretninger, ligge under, medens de store Bedrifter vil kunne
bestaa. De naar altsaa det stik modsatte af den I anke, der lig-
ger bagved, naar De gør Indhug just her. De ønsker, at den
lille Bedrift skal florere, og De vil saa vidt muligt beskære Ind-
tægten for den store Bedrift; men De naar det modsatte. Naar
jeg tænker paa den Tendens, som dog utvivlsomt ligger bag ved
saa mange Menneskers rent følelsesmæssige Stilling til dette
Toldspørgsmaal, kan jeg ikke andet end opkaste det Spørgsmaal.
Hvorfor vil man egentlig forse sig saa stærkt paa denne
enkelte Side af Kapitalen? At nogle Mennesker kan leve
noget flottere, end vi andre gør. hvad Betydning har dog det?
Her kommer et Moment af Misundelse, et rent psykisk Mo-
ment til, som jeg er overbevist om, uden at man gør sig
Rede for det, i mangfoldige Tilfælde er drivende for den Stem-
ning, som gør sig gældende overfor Industrien. Thi det maa
man huske paa, og det har jeg Lov til at slaa fast: i samme
Grad, som det indrømmes fra den ene og den anden Side, i
samme Grad, som det uden at indrømmes fremgaar af selve
Tingens Natur, at man ikke kan indestaa for disse Satser, i
samme Grad maa jeg have Lov til at sige, at de er fastsatte
efter en bestemt Tendens, beror paa en Stemning. Men man skal
ikke handelspolitisk arbejde paa Stemninger. I Handelspolitik skal