Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

man gøre sig det fuldstændig klart, hvad man vil, man skal ned i Bunden af Tingen. Man skal, som det ærede Medlem, der talte før mig, sagde, lave handelspolitiske Foranstaltninger saa- ledes, at man kan være dem bekendt overfor sine Efterkommere, for det er Efterkommerne det gaar ud over, naar disse handels- politiske Foranstaltninger ikke er trufne i Overensstemmelse med den økonomiske Udvikling, som maa finde Sted i Landet, hvis disse Efterkommere skal leve. Man ser ganske ensidigt paa, hvad den store Kapital betyder, fordi man ser en Mand køre i Landauer eller spise nogle Østers eller saadant noget. Men det er jo aldeles ligegyldigt’: hvad kommer det os ved, naar vi bare faar, hvad vi skal putte i Munden! Nej, hvad der har Betyd- ning, er, hvad Kapitalen betyder i hele vort nationaløkonomiske Liv. Og det er det, at den er en Produktionskraft, som slet ikke kan undværes i det moderne Forretningsliv. Derfor gaar det ikke an at hindre Kapitalansamlinger ud over det, som Lan- det har Brug for. Kapitalisten som Arbejdsgiver, det er igen en helt anden Ting. Det véd saamænd de Herrer, hvis Ærinde De mener, jeg gaar, udmærket godt, at i Morgen kan jeg staa lige stik mod dem paa et eller andet Spørgsmaal, hvor de staar i deres Stilling som Arbejdsgivere. Det er noget, der ikke et Øje- blik tages fejl af, de kender udmærket godt min Stilling der. Men vi forsér os hele Tiden paa den Side af Kapitalen, at den Mand, der har den, kan leve noget flottere, og den Side er ganske ligegyldig i nationaløkonomisk Henseende. Jeg vil ganske kort omtale en anden Position, den, der angaar Handsker. Lad mig bemærke, at her som ellers er det rent til- fældigt, hvad jeg griber ind i. Et eller andet har vakt min Op- mærksomhed. Muligvis har jeg interesseret mig for en eller anden Ting; det er rent tilfældigt, hvor jeg har grebet og set ned. Jeg tager altsaa her en Fabrikation som Handskefabrika- tionen. Ved den er der ogsaa noget ejendommeligt. Den har været et blomstrende Erhverv her i Landet. I Halvfjerdserne — i 1876 tror jeg — betød Handskefabrikationen en Udførselspost for os paa henved 1 Million Kr. Siden er dette Erhverv stadig gaaet tilbage. I Stedet for at udføre, indfører vi stadig mere, og hvad Føi- gen deraf er indenfor selve Erhvervet, er ganske klart. Denne Nedgang har allerede længe staaet paa. I sin Tid er der til den Toldkommission, paa hvis Arbejde vi skal bygge, sket en Henvendelse fra Handskemagerlavet, som har hævdet, at den Beskyttelse, Fabrikationen havde, var utilstrækkelig, og der blev