Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

Forfatter: Sekretær Jul. Wulff

År: 1908

Sider: 31

UDK: 337 Haan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 309 Forrige Næste
26 vil have Oplysning at dem. Spørgeskemaet staar til den højt- ærede Finansministers Disposition, og naar han har læst det igennem, tror jeg, den højtærede Finansminister vil indrømme mig, at Tonen i denne Henvendelse til de industridrivende er en ganske anden end den, der gaar gennem § 37*). Jeg tror, at den højtærede Finansminister saa vil indrømme, mig, at man i dette Skemas Form i ganske anden Grad end ved § 37 føler, at de Myndigheder, der her henvender sig til de erhvervsdrivende, stiller sig paa Erhvervslivets Standpunkt. De staar ikke paa den døde Toldtarif med de døde Pal og med de døde Kolonner, men de staar paa det levende Livs Standpunkt. De gaar ud fra dette, at Toldtariffen i sig selv ikke er andet end Linier og Streger, men at det gælder om at faa disse Linier og Streger og Tal til at passe paa det levende Liv. Derfor siger de: vær saa god at sige os jeres Mening om, hvordan det skal gøres! Vi vil ikke altid følge jer, det gør vi paa ingen Maade, men vi ønsker at faa et ordentligt Materiale, som vi er i Stand til at arbejde sammen, og ud af hvilket vi kan danno os en Mening, som kommer til os fra Livet. De bliver altsaa ikke siddende oppe i deres Bureau for derudfra at tumle med Tal og Erhverv. Og den Vej, man er gaaet i Sverige gennem Udsendelsen af dette Spørgeskema, er paa' ingen Maade noget enestaaende. Fra den tyske Regering er der i Anledning af de begyndte For- handlinger eller de Forhandlinger, man muligvis ønsker at be- gynde mellem Danmark og Tyskland om en Handelstraktat, sendt et lignende Spørgeskema ud til de erhvervsdrivende, i hvilket man anmoder dem om paa det nøjeste at sige, hvorledes de ønsker, at Bestemmelserne i en Handelstraktat skal falde ud. Man spørger dem, hvad de har at frygte for i Henseende til Konkurrence med Danmark; man spørger dem om, hvilke Produk- tionsbetingelser i Danmark der muligvis er bedre dér fremfor dem. de har i Tyskland; man spørger dem om en hel Del detaillerede Ting, som man ønsker Svar paa, for derigennem, inden man træffer en saadan handelspolitisk Foranstaltning, som en Handels- traktat er, at være klar over, hvad Erhvervslivet ønsker, det Er- hvervsliv, som man der jo meget godt ved, er Kilden til Statens og al mulig anden Velstand, og er det, som der i allerførste Linie maa tages Hensyn til. hvad enten der er Tale om Landbrug eller Handel eller Industri. Man vil vide, hvordan de stiller sig. og *) De Spørgeskemaer fra Sverig og Tyskland, som det saaledes blev forbudt Taleren at oplæse i Folkethinget, findes aftrykte som Bilag til dette Foredrag paa omstaaende Side 30—32. Udg. Aum.