Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908
Forfatter: Sekretær Jul. Wulff
År: 1908
Sider: 31
UDK: 337 Haan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
vil have Oplysning at dem. Spørgeskemaet staar til den højt-
ærede Finansministers Disposition, og naar han har læst det
igennem, tror jeg, den højtærede Finansminister vil indrømme
mig, at Tonen i denne Henvendelse til de industridrivende er en
ganske anden end den, der gaar gennem § 37*). Jeg tror, at den
højtærede Finansminister saa vil indrømme, mig, at man i dette
Skemas Form i ganske anden Grad end ved § 37 føler, at de
Myndigheder, der her henvender sig til de erhvervsdrivende, stiller
sig paa Erhvervslivets Standpunkt. De staar ikke paa den døde
Toldtarif med de døde Pal og med de døde Kolonner, men de
staar paa det levende Livs Standpunkt. De gaar ud fra dette, at
Toldtariffen i sig selv ikke er andet end Linier og Streger, men
at det gælder om at faa disse Linier og Streger og Tal til at
passe paa det levende Liv. Derfor siger de: vær saa god at sige
os jeres Mening om, hvordan det skal gøres! Vi vil ikke altid
følge jer, det gør vi paa ingen Maade, men vi ønsker at faa et
ordentligt Materiale, som vi er i Stand til at arbejde sammen,
og ud af hvilket vi kan danno os en Mening, som kommer til
os fra Livet. De bliver altsaa ikke siddende oppe i deres Bureau
for derudfra at tumle med Tal og Erhverv.
Og den Vej, man er gaaet i Sverige gennem Udsendelsen
af dette Spørgeskema, er paa' ingen Maade noget enestaaende.
Fra den tyske Regering er der i Anledning af de begyndte For-
handlinger eller de Forhandlinger, man muligvis ønsker at be-
gynde mellem Danmark og Tyskland om en Handelstraktat,
sendt et lignende Spørgeskema ud til de erhvervsdrivende, i
hvilket man anmoder dem om paa det nøjeste at sige, hvorledes
de ønsker, at Bestemmelserne i en Handelstraktat skal falde ud.
Man spørger dem, hvad de har at frygte for i Henseende til
Konkurrence med Danmark; man spørger dem om, hvilke Produk-
tionsbetingelser i Danmark der muligvis er bedre dér fremfor dem.
de har i Tyskland; man spørger dem om en hel Del detaillerede
Ting, som man ønsker Svar paa, for derigennem, inden man
træffer en saadan handelspolitisk Foranstaltning, som en Handels-
traktat er, at være klar over, hvad Erhvervslivet ønsker, det Er-
hvervsliv, som man der jo meget godt ved, er Kilden til Statens
og al mulig anden Velstand, og er det, som der i allerførste Linie
maa tages Hensyn til. hvad enten der er Tale om Landbrug eller
Handel eller Industri. Man vil vide, hvordan de stiller sig. og
*) De Spørgeskemaer fra Sverig og Tyskland, som det saaledes blev
forbudt Taleren at oplæse i Folkethinget, findes aftrykte som Bilag til dette
Foredrag paa omstaaende Side 30—32. Udg. Aum.